Mikroberne I Teknikkens Tjeneste
Forfatter: Fr. Weis
År: 1902
Forlag: Udgivet af Universitesudvalget. I kommission hos Jacob Erslev
Sted: København
Sider: 16
UDK: 663.1
Grundrids ved folkelig Universitetsundervisning Nr. 50
Bogladepris 20 Øre.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
Mælkesyregæringen, hvorved Sukker spaltes til
Mælkesyre, er overordentlig udbredt i Naturen og frem-
kaldes af en Mængde forskellige Bakterier, bl. a. af flere
sygdomsvækkende Arter (Coli, Tyfus, Kolera). Nogle
Arter, der særlig udmærker sig i den Retning, har faaet
Navnet Mælkesyrebakterier. De findes altid i Luft-
støvet og fremkalder Mælkesyregæring i Sukkeropløsninger,
i grønne afskaarne Plantedele, i Øl m. m., men særlig i
Mælk, hvorved de spiller den allerstørste Rolle i det daglige
Liv og især i Mejeribruget, hvor Smør og Ostelav-
ningen afhænger af deres Livsvirksomhed.
Mælk fra sunde Dyr er bakteriefri, naar den for-
lader et velrenset Yver. Komælkens Sammensætning
er gennemsnitlig: Af 100 Dele Mælk c. 85 Dele Vand,
0.5 Dele Salte (Kalk, Fosforsyre, Natron, Kali m. m.),
4 Dele Mælkesukker, 4 Dele Fedt (Fløde), 5 Dele Oste-
stof (Kasein), 0.5 Dele andet Æggehvidestof. Fløden er
uopløst, svømmer som smaa Kugler rundt i Mælken og
giver den tillige med det tildels uopløste Ostestof dens
hvide Farve.
Ved Henstand og hurtigst, jo varmere det er, foran-
drer Mælken sig under Bakteriers Indvirkning. Over-
ordentlig hurtig Formering af disse. Af Mælkesukkeret
dannes Mælkesyre (sur Smag), der faar Ostestoffet til at
løbe sammen (Mælken skiller ad, Tykmælk) og skille
sig fra den klare Valle (hvori Mælkesukkeret). Senere
bliver den harsk (Smørsyregæring), Ostestoffet opløser
sig igen, og nye Bakterier fremkalder tilsidst stinkende
Forraadnelse. Mælken kan ogsaa skille ad uden at blive
sur ved Tilsætning af Løbe (fra Kalvemaver). Dette
Stof udskilles ogsaa af visse Bakterier.
Smørlavning. Fløden skilles fra Mælken ved
Skumning eller Centrifugering. Pasteuriseres ved Op-
varmning til 80°—90°. Afkøling til c. 150—250, Tilsæt-
ning af Mælkesyrebakterier (Syrevækkere eller sur Kærne-
mælk). Henstand til næste Dag, hvorefter Fløden er
sur og kan kærnes (Adskillelse af Smørret fra Mælk
og Valle). Mælkesyrebakterierne har da givet Smørret
Aroma. Det æltes nu, fries for Vand, farves, saltes, af-
køles, nedpakkes i Dritler og forsendes. — Forskellige
Bakterier giver forskellig Aroma. Bedst, naar flere Arter
arbejder sammen (Betydningen af gode Syrevækkere, der
undertiden er Renkulturer, som hemmeligholdes af Fa-
brikanterne). — Smørfejl (oljet, trannet, Turnipssmag