Mikroberne I Teknikkens Tjeneste

4 ældste Tider (Noah, Bacchus. Nordens Guder), og man ved, at Øl bryggedes allerede i Oldtiden (af Ægyptere, Germaner og Gallere). Brændevin lavedes i Middelalderen (Munken Raymundus Lullus), og Brødgæring er kendt fra Moses’ Tid. Hvordan det gik til, at Sukker omdannes til Al- kohol, anede man ikke. Sammenligning med Kogning; deraf Navnet Gæring == fermentatio af fervére = koge, syde. Mer eller mindre kunstige Forklaringer ved Para- celsus (1493—1541), van Helmont (1577 —1644), Becher (1635—82), Stahl (1660—1734). Iltens Opdagelse 1774. (Priestley, Lavoisier) betegner et Vendepunkt. Derefter dæmrer Forestillingen om, at Gæren er noget levende (Thénard 1803, Persoon 1822), indtil man endelig, c. 1836, kom under Vejr med, at det ogsaa var den, der var.Aarsagen til Gæringen (Cagniard-Latour, Schwann, Kützing). Senere gav Pasteur (1860) en videnskabelig Forklaring af hele den alkoholiske Gæringsproces og dens Aarsagsforhold til Gærsvampene. Selve Gæringen bestaar i en Spaltning af ét Molekule Druesukker i 2 Molekuler Alkohol og 2 Molekuler Kul- syre ved Gærsvampenes Indvirkning paa Sukkeret. For- klaring af Molekuler. En Række andre Stoffer (Stivelse, Træstof, Cellulose, Rørsukker, Maltose) kan omdannes til Druesukker og derefter forgæres, men ikke alle Sukker- arter kan gaa i alkoholisk Gæring. Naturen besørger ofte selv de forskellige Omdannelsesprocesser. Naturlige og kunstige gærede Drikke. Efter Gæringsmaterialets Natur og Gærsvampenes Art forskellige Produkter, hvoraf vi her skal gennemgaa nogle. 1. Øl. Raamaterialier: Malt af Byg eller andre Korn- sorter, hvoraf der tilsidst vindes Sukker, som omdannes til Alkohol og Kulsyre ved Gærsvampes Livsvirksomhed. Malt er Korn (mest af Byg), som er spiret under særlige Betingelser, i Maltgøreriet. Udblødning, Spiring, Kastning.