Kortfattet Fremstilling af Hovedreglerne for Benyttelse af Vandkraft
Nærmest med hensyn til de i Danmark indtræffende Forhold
Forfatter: J. Wilkens
År: 1851
Forlag: Trykt paa den kgl. millitaire Höjskoles Bekostning hos J. D Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 50
UDK: 621.23-24 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000288
Af Industriforeningens Qvartalberetninger, 8. Aargang
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
Anvendelse, selv noget indenfor Grændserne for den rigtige Anvendelse
af Sidehjul og Brysthjul med Coulisseindlob; ja de bruges endogsaa
meget almindeligt hertillands, hvor naturligviis Vandfaldet sjeldent
naaer til nogen betydelig Højde.
Med Hensyn til Konstruktionen af disse Hjul maa bemærkes, at
da der ikke er nogen Kappe til at holde paa Vandet, maa man saa
meget mere indrette Hjulet til selv at holde paa det. Af den Grund
bojes eller brækkes Skovlerne stærkt, dog ikke mere, end at der
bliver tilstrækkelig Plads for Luften til at undvige samme Vej, som
Vandet trænger ind ad; det gaaer nemlig ikke an at ventilere Cellerne
i disse Hjul bagved, da Vandet skal fyldes i næsten allerøverst, og
det altsaa vilde lobe ud af Ventilationshullerne. Af samme Grund
fylder man Cellerne ikke gjerne over ’/4, og ialfald ikke over l/2;
thi jo fuldere de ere, desto snarere vil Vandet naturligviis begynde
at lObe ud af dem. Endvidere bOr man ved Overfaldshjul uden
Kappe aldrig lade Periferihastigheden overstige 3—4 Fod i Sekunden,
for at Centrifugalkraften ikke altfor stærkt skal slynge Vandet ud af
Cellerne, endnu tidligere end det vilde lobe ud med horizontal!
Vandspejl. Denne ringere Hastighed og mindre Fyldning gjor Hjulet
og Hjulkrandsen forholdsviis brede; men i Reglen er det ikke store
Vandmasser, der falde saa dybt. Medens de andre Hjul uden Skade
kunne gaae noget ned i det saakaldte Bagvand, og det ponceletske
Hjnl saagodtsom slet ikke generes deraf, saa tor Overfaldshjulet
mod Vandet slet ikke rOre Bagvandet, fordi dette skal lobe bort i en
Retning modsat den, hvori den nederste Deel af Hjulet bevæger sig.
Undertiden seer man Overfaldshjul, der modtage Vandet allerøverst;
man opgiver imidlertid kun ganske lidt af Virkningen og forskaaner
Hjulet for en ikke ubetydelig Vægt, ved ftjrst at lade det falde
f. Ex. 20 Grader fra det Overste Punkt. Fra Enden af Tillobsrenden,
hvor Stigbordet findes, leder man Vandet ned paa Hjulet med en
krum Tud, hvis Retning yderst bestemmes ved Retningen af Skov-
lernes yderste Deel (Forskuffen) og Forholdet imellem Vandets og
Hjulets Hastighed.
Ovenfor er der i Forbigaaende omtrent angivet, under hvilke
Omstændigheder de forskjellige Slags Vandhjul bOr anvendes; til
nærmere at betegne de naturligviis noget vilkaarlige Grændser imellem
dem og vise, hvilken Rolle ikke blot Hdjden af Vandfaldet, men
ogsaa den disponible Vandmængde spiller ved Valget af Hjulet,
tjener den paa næste Side aftrykte Figur.