Kortfattet Fremstilling af Hovedreglerne for Benyttelse af Vandkraft
Nærmest med hensyn til de i Danmark indtræffende Forhold

16 Anvendelse, selv noget indenfor Grændserne for den rigtige Anvendelse af Sidehjul og Brysthjul med Coulisseindlob; ja de bruges endogsaa meget almindeligt hertillands, hvor naturligviis Vandfaldet sjeldent naaer til nogen betydelig Højde. Med Hensyn til Konstruktionen af disse Hjul maa bemærkes, at da der ikke er nogen Kappe til at holde paa Vandet, maa man saa meget mere indrette Hjulet til selv at holde paa det. Af den Grund bojes eller brækkes Skovlerne stærkt, dog ikke mere, end at der bliver tilstrækkelig Plads for Luften til at undvige samme Vej, som Vandet trænger ind ad; det gaaer nemlig ikke an at ventilere Cellerne i disse Hjul bagved, da Vandet skal fyldes i næsten allerøverst, og det altsaa vilde lobe ud af Ventilationshullerne. Af samme Grund fylder man Cellerne ikke gjerne over ’/4, og ialfald ikke over l/2; thi jo fuldere de ere, desto snarere vil Vandet naturligviis begynde at lObe ud af dem. Endvidere bOr man ved Overfaldshjul uden Kappe aldrig lade Periferihastigheden overstige 3—4 Fod i Sekunden, for at Centrifugalkraften ikke altfor stærkt skal slynge Vandet ud af Cellerne, endnu tidligere end det vilde lobe ud med horizontal! Vandspejl. Denne ringere Hastighed og mindre Fyldning gjor Hjulet og Hjulkrandsen forholdsviis brede; men i Reglen er det ikke store Vandmasser, der falde saa dybt. Medens de andre Hjul uden Skade kunne gaae noget ned i det saakaldte Bagvand, og det ponceletske Hjnl saagodtsom slet ikke generes deraf, saa tor Overfaldshjulet mod Vandet slet ikke rOre Bagvandet, fordi dette skal lobe bort i en Retning modsat den, hvori den nederste Deel af Hjulet bevæger sig. Undertiden seer man Overfaldshjul, der modtage Vandet allerøverst; man opgiver imidlertid kun ganske lidt af Virkningen og forskaaner Hjulet for en ikke ubetydelig Vægt, ved ftjrst at lade det falde f. Ex. 20 Grader fra det Overste Punkt. Fra Enden af Tillobsrenden, hvor Stigbordet findes, leder man Vandet ned paa Hjulet med en krum Tud, hvis Retning yderst bestemmes ved Retningen af Skov- lernes yderste Deel (Forskuffen) og Forholdet imellem Vandets og Hjulets Hastighed. Ovenfor er der i Forbigaaende omtrent angivet, under hvilke Omstændigheder de forskjellige Slags Vandhjul bOr anvendes; til nærmere at betegne de naturligviis noget vilkaarlige Grændser imellem dem og vise, hvilken Rolle ikke blot Hdjden af Vandfaldet, men ogsaa den disponible Vandmængde spiller ved Valget af Hjulet, tjener den paa næste Side aftrykte Figur.