Kortfattet Fremstilling af Hovedreglerne for Benyttelse af Vandkraft
Nærmest med hensyn til de i Danmark indtræffende Forhold

Forfatter: J. Wilkens

År: 1851

Forlag: Trykt paa den kgl. millitaire Höjskoles Bekostning hos J. D Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 50

UDK: 621.23-24 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000288

Af Industriforeningens Qvartalberetninger, 8. Aargang

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 40 Forrige Næste
 nødvendigt at give den en omdrejende Bevægelse, i samme Retning som Vandhjulets, og derfor er der paa Talerkenen E anbragt endeel saakaldte Ledecurver d af Blik, lidt hOjere end Vandhjulet C og alle saaledes bOjede, at de skære Periferien under een og samme Vinkel af omtrent 25°. Hjulets Periferihastighed paa den indre Rand, der stOderop til Ledecurverne, kan ansættes dobbelt saa stor som Vandets Udlobshastighed, beregnet som om Vandmassen var falden fra Vand- spejlet i Overgraven til Vandspejlet i Undergraven, og Skovlerne gives da bedst paa den indreSide en saadan Retning, at Vandstraalen, ved den antagne Hastighed af Hjulet, træffer dem netop paa Kanten, eller ialfaid under en meget spids Vinkel paa den concave Side. Ved Udgangen af Hjulet skal Vandet have lidt større Plads end ved Udgangen af Ledecurverne. Naar Turbinen aldeles skal standse, lukkes Overgraven med en Sluse; nodes man derimod, af Mangel paa tilstrækkeligt Vand, til at lade Turbinen gaae med mindre Vand, end den er istand til at tage, saa maa man indknibe Udlobsaabningerne ved Enden af Lede- curverne. Det Bedste vilde være, om denne Indknibning kunde iværksættes, ved at give Ledecurverne en anden Bojning, saa at de skare Periferien under en spidsere Vinkel, men dette turde stOde paa uoverstigelige praktiske Vanskeligheder, ialfaid er denne Opgave endnu ikke løst, og derfor anbringer man et Stigbord imellem Talerkenen med dens Ledecurver og Hjulet med dets Skovler. Imellem begge er der nemlig en saa stor Plads, at en stObt Jerncylinder, der hænger i 3 Stænger e, kan sænkes ovenfra ned imellem dem; denne Cylinder tjener som Stigbord. Herved maa bemærkes, at noget Vand altid undviger i Spillerummet imellem Talerkenen og Hjulet, og at Vandstrømmens Regelmæssighed og derved Effekten lider, naar Stigbordet har indknebet Aabningen til en ringere Højde, end Hjulet har. For at forringe det sidstnævnte Tab, giver man undertiden hoje Turbinehjul, som det er viist i Tegningen, en Mellemkrone, der deler Udlobsaabningerne i en nedre, gjerne stOrre Deel, og en Ovre, der aflukkes med Stigbordet, naar der kun er lidt Vand. I Tegningen er netop den øvre Deel af Udlobsaabningerne lukket. Uden Hensyn til, om Stigbordet staaer heelt aabent eller er skudt noget ned for Udlobsaabningerne, bOr Vandets Bevægelse lettes saa meget som muligt, thi enhver Forsinkning i Vandets Bevægelse, paa Grund af Modstand i Ledningen, foraarsager et reent Tab af Kraft. En vigtig Betingelse for at undgaae Krafttab er saaledes, at der ingen skarpe Bøjninger findes, og for et fjerne dem i dette Tilfælde, hvor Vandstraalen skal tvinges fra den vertikale Retning om til den