Kortfattet Fremstilling af Hovedreglerne for Benyttelse af Vandkraft
Nærmest med hensyn til de i Danmark indtræffende Forhold

Forfatter: J. Wilkens

År: 1851

Forlag: Trykt paa den kgl. millitaire Höjskoles Bekostning hos J. D Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 50

UDK: 621.23-24 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000288

Af Industriforeningens Qvartalberetninger, 8. Aargang

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 40 Forrige Næste
31 Gjennembrud D, begrændset baade indvendigt og udvendigt ved en Ring eller kort Cylinder af Stobejern og overalt forsynet med Ledecurver (seeFig. 11), som give Vandet under Faldet en hvirvlende Bevægelse. Lige under denne Ring findes Hjtilringen E, paa samme Maade dannet og forsynet med Skovler (see Fig. 11). Hjulets indvendige Krands er forbunden med Axlen ved den i Turbinerne sædvanlige, gjennem- brudte Skaal F, der tjener som Armene i et andet Hjul, men lider mindre Modstand af Vandet og er stærkere end enkelte Arme af samme Tykkelse. Inden i den hule Axel G er opstillet en rund Stang N, der hviler med sin nederste Ende i en Klods, enten paa Bunden af Undergraven eller paa en Trefod H. Den »verste Ende O af den runde Stang er noget tykkere, saa at den udfylder Hullet i Axlen indvendigt og danner et Leje for Axlens Fodtap. Axlen G er nemlig her udvidet til en tyk Ring I, der er gjennembrudt lodret paa Tegningens Plan og foroven ender sig i et tykt Nav for Hoved- axlen K. Fra Ringens Overste Deel gaaer en paa den nederste Ende forstaalet Smedejerns Fodtap ned i det ovennævnte Leje i O; Tappen gaaer lost heelt op i Axlen K og er udvendigt forsynet med Skrue- gænger, saa at den med en Mottrik L kan skrues op og ned. Lige til Hjulet slutter sig forneden et, efter Omstændighederne, kortere eller længere StObejerns ROr, som foroven maa have samme Diameter som Hjulet, men længere nede godt kan taale at indknibes noget. Derfra lober det brugteVand ud i Undergraven igjennera en Sidegreen M, hvis Munding P kan lukkes med et Stigbord. Den fontaineske Turbine har visse betydelige Fortrin fremfor den fourneyronske: Vandstraalen faaer i dem begge en hvirvlende Bevægelse, som den atter meddeler Hjulet; men i den fourneyronske Turbine bliver den tillige bojet af fra den vertikale Bevægelse til en horizontal, og dermed er forbundet et Krafttab. I den fontaineske Turbine finder rigtigtnok det Samme Sted forneden ved M; men der er Bevægelsen saa langsom, at Kraftjtabet er for Intet at regne. Det er endvidere en stor Fordeel, at Turbinen kan anbringes ved Overgraven, hvor man bedre kan lægge Fabriken, end ved den i Jorden udhulede Undergrav. Den under Turbinen hængende Vand- søjle vil nemlig virke, i Forhold til sin HOide, aldeles som om den hvilede, ovenpaa Turbinen, og denne har paa Grund deraf faaet det altfor meget lovende Navn “den dobbeltvirkende Turbine”. Det følger af sig selv, at den hængende Vandsøjle ikke maa være hOjere, end at den kan bæres op af Atmosfærens Tryk; men da man altid kan have den 30 Fod liOj, og da Hjulets Underkant uden stor Ulempe kunde befinde sig 15—20 Fod under Vandspejlet i Overgraven,