Kortfattet Fremstilling af Hovedreglerne for Benyttelse af Vandkraft
Nærmest med hensyn til de i Danmark indtræffende Forhold
Forfatter: J. Wilkens
År: 1851
Forlag: Trykt paa den kgl. millitaire Höjskoles Bekostning hos J. D Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 50
UDK: 621.23-24 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000288
Af Industriforeningens Qvartalberetninger, 8. Aargang
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
31
Gjennembrud D, begrændset baade indvendigt og udvendigt ved en
Ring eller kort Cylinder af Stobejern og overalt forsynet med Ledecurver
(seeFig. 11), som give Vandet under Faldet en hvirvlende Bevægelse.
Lige under denne Ring findes Hjtilringen E, paa samme Maade dannet
og forsynet med Skovler (see Fig. 11). Hjulets indvendige Krands
er forbunden med Axlen ved den i Turbinerne sædvanlige, gjennem-
brudte Skaal F, der tjener som Armene i et andet Hjul, men lider
mindre Modstand af Vandet og er stærkere end enkelte Arme af
samme Tykkelse. Inden i den hule Axel G er opstillet en rund
Stang N, der hviler med sin nederste Ende i en Klods, enten paa
Bunden af Undergraven eller paa en Trefod H. Den »verste Ende O
af den runde Stang er noget tykkere, saa at den udfylder Hullet i
Axlen indvendigt og danner et Leje for Axlens Fodtap. Axlen G er
nemlig her udvidet til en tyk Ring I, der er gjennembrudt lodret
paa Tegningens Plan og foroven ender sig i et tykt Nav for Hoved-
axlen K. Fra Ringens Overste Deel gaaer en paa den nederste Ende
forstaalet Smedejerns Fodtap ned i det ovennævnte Leje i O; Tappen
gaaer lost heelt op i Axlen K og er udvendigt forsynet med Skrue-
gænger, saa at den med en Mottrik L kan skrues op og ned. Lige
til Hjulet slutter sig forneden et, efter Omstændighederne, kortere
eller længere StObejerns ROr, som foroven maa have samme Diameter
som Hjulet, men længere nede godt kan taale at indknibes noget.
Derfra lober det brugteVand ud i Undergraven igjennera en Sidegreen M,
hvis Munding P kan lukkes med et Stigbord.
Den fontaineske Turbine har visse betydelige Fortrin fremfor
den fourneyronske: Vandstraalen faaer i dem begge en hvirvlende
Bevægelse, som den atter meddeler Hjulet; men i den fourneyronske
Turbine bliver den tillige bojet af fra den vertikale Bevægelse til en
horizontal, og dermed er forbundet et Krafttab. I den fontaineske
Turbine finder rigtigtnok det Samme Sted forneden ved M; men der
er Bevægelsen saa langsom, at Kraftjtabet er for Intet at regne.
Det er endvidere en stor Fordeel, at Turbinen kan anbringes ved
Overgraven, hvor man bedre kan lægge Fabriken, end ved den i
Jorden udhulede Undergrav. Den under Turbinen hængende Vand-
søjle vil nemlig virke, i Forhold til sin HOide, aldeles som om den
hvilede, ovenpaa Turbinen, og denne har paa Grund deraf faaet
det altfor meget lovende Navn “den dobbeltvirkende Turbine”. Det
følger af sig selv, at den hængende Vandsøjle ikke maa være hOjere,
end at den kan bæres op af Atmosfærens Tryk; men da man altid
kan have den 30 Fod liOj, og da Hjulets Underkant uden stor
Ulempe kunde befinde sig 15—20 Fod under Vandspejlet i Overgraven,