Kortfattet Fremstilling af Hovedreglerne for Benyttelse af Vandkraft
Nærmest med hensyn til de i Danmark indtræffende Forhold

34 I ROret D er der anbragt et stærkt Spjeld E, som drejes, naar man virker paa en opretstaaende Axel F; paa F sidder nemlig et Drev og paa E’s Axel en Tandsektor, som gribe ind i hinanden. Røret D stOder umiddelbart til en opretstaaende Cylinder A; denne hviler paa et tomt, fiirkantet Jernpostament G, der kan pompes læns, saa at Fodlejet kan ligge tort. Foroven i A’s Munding er den til Grenene forende Hals, livis nederste Rand passende kan gjOres af Bronce, indpasset med en Pakning af indfedtet Læder eller Filt, som tilsteder en temmelig stor Tæthed med en forholdsviis ringe Friction. Hjulet er ved H befæstet paa sin Axel. Det ringe Antal UdlObsaabninger ved disse Turbiner gjor det let at regulere dem efter den just disponible Vandmasse; det vil sees af Fig. 13, at enhver Greens indvendige Side har et stærkt Charneer, omkring hvilket dens Yderende kan nærmes mere eller mindre til Grenens udvendige Side. Det er ligeledes ved Punkter antydet, hvorledes denne bevægelige Klap kan befæstes i den rigtig befundne Stilling. Man konstruerer ogsaa disse Turbiner med 3 og 4 Anne; men naar man indskrænker deres Anvendelse, som man bOr, saa vindes derved ikke blot Intet, men UdlObsaabningerne blive endog ubeqvemt smaa. Da man, som ovennævnt, ingen Ledecurver anvender og ikke paa nogen anden Maade forud giver Vandet en hvirvlende Bevægelse, maa det nOd- vendigviis forlade Hjulet med en temmelig stor Omdrejningshastighed; deraf opstaaer et Tab af hele den levende Kraft, der ikke benyttes, og desuden nodes man til at lægge Hjulet heelt over Vandet i Under- graven, der vilde gjOre for stor Modstand og derved atter forringe Vandtrykket, dog ikke meget i Forhold til det Hele. Satte man Vandet i Omdrejning i A, saa vilde Størstedelen af disse Tab vistnok kunne undgaaes. Sammenligner man den fourneyronske, den fontaineske og den skotske Turbine, saa viser der sig forst en stor Forskjel i Effekten. Ved velkonstruerede Hjul kan den regnes til 50—60 pCt. ved den skotske Turbine, 65—70 pCt. ved Fourneyrons Turbine og 70—75 pCt. ved Fontaines Turbine. Saalænge der er SpOrgsmaal om at benytte maadeligt hiije Vandfald, staaer den skotske Turbine udisputeerligt tilbage for de andre to; men ved betydelige Fald gjælder den for disse angivne store Effekt ikke længer, og da har den, især fremfor den fourneyronske Fordelen af større Tæthed og derfor mindre Vandtab, saavelsom at man med Lethed kan give den en langsommere Gang. Naar saaledes engang den fourneyronske Turbine har været brugt til Afbenyttelse