Det Menneskelige Stemmeorgan

19 Nuancer, som afhænge af dets Bygning og af den medfødte eller tillærte Evne til at drage Fordel af denne. Medens det nu er Sangkunstens Opgave at ud- nytte de omtalte Resonnantsrum paa bedste Maade, ville vi her indskrænke os til at paapege de rent mekaniske Forhold, der finde Sted i dem, idet vi, som oftere berørt, maa opgive den. detaillerede Beskrivelse, der vilde forudsætte anatomiske Kundskaber. Ved Indaandingen fylde vi vore Lunger, udvide dem og sætte ved forskjelligartet Muskelvirksomhed den elastiske Brystkasse i en vis Spænding, hvorved, vi altsaa have skabt et stort luftfyldt Rum, der ikke alene er i Stand til at kunne tjen© os som Sangbund, men som ved den levende Kraft, det er i Besiddelse af, ogsaa har Evnen til — man kunde fristes til at sige uden Varsel, hvis ikke vor Villie i ethvert givet Øjeblik gjorde sig gjælderide — at forandre disse For- hold. Naar vi nu synge en dyb Tone, mærkes det strax, at Brystkassens Vægge bevæge sig som Tegn, paa, at den fremkaldte Tone har fundet sig en Sang- bund, der sættes i følelige Svingninger, og det desto stærkere, jo dybere Tonen er. Jo højere Tonen bliver, desto mindre føle vi Brystkassens Svingninger, men vi kunne dog ved anvendt Opmærksomhed følge den. længe, selv efterat vi have forladt den Del af Tone- rækken, der i daglig Tale henregnes som hørende til Brystregistret (de saakaldte Brysttoner). Idet vi gaa fra de dybere til de højere Toner 2*