J
’w
b
K
v
re
JZ Ü" <D
h
s
c
h
d
ti
T
Vs
. nm'al at nonie-
emarbejdet Doku-
„Ski’t Breve. Til Kl. 9
XI am
•bejdelian indbudt til en
g et KL S1/;. lader han
skender om Udsættelse
af^g^rdi han desværre
af Sted. Til sidst
S 1K-
syne. Træt og ud-
“Pm tro. Tværtimod,
en
tiærksomhed lytter
m ti-
jr bliver sagt, s?ør
lett °
edømmer Situatio-
t formuleret og al-
ieg< - -
ge
Idéer — og dette
og<ken 2 om Natten,
d som ogsäa har en
jig, selv bliver træt-
in'
ufåade gaar Dag ef-
) siden den Tid, da
idg Knøs, forlod Fa-
arbejde et helt Aar
sninerne som Bjerg-,
d i sin Tid boet som
tfbursche) hos en
og den Dag i Dag
1 interessant fortæl-
lommelige Familie-
Itog i sin Tid i Fæl-
J ï'eàskao <oeu en aaur- bove- ög'Är-
i bejdskamerat. Der lugtede ikke af
. Roser, ikke en Gang altid af grøn
Sæbe. Men Stinnes holdt ud hele
1 iden, og hvis han i Dag kender
Verden og Mennesker som faa an-
dre, saa har han i sin Ungdom lagt
Grunden til dette Kendskab, og
frem for alt har han den Gang
lært at kende og vurdere den
tyske Arbejder, har forslaaet,
at denne tyske Arbejder, selv
om han bærer sig nok saa ure-
gerligt ad, cr det mest værdifulde
JO
“vikler klart og ind- Aktiv inden, for den tyske Folke-
økonomi. Længe før Krigen har
Stinnes anbefalet sine storindu-
strielle Kolleger at fravige over for
Arbejderskabet det Standpunkt at
pukke paa at være Herre i Huset
og i Stedet for at anerkende Arbej-
derne som en ligeberettet Faktor i
økonomisk Henseende. Stinnes’ eg-
ne Arbejdere véd ogsaa, at han er
en storslaaet og liberal Arbejdsgi-
ver og slet ingen Slaveholder. De
taler aabent og frit med ham og
kalder ham efter god gammel Køb-
mandsskik for „Principalen“.
En Berliner-Skribent har
Gang fremstillet Stinnes som
o
h
en ■
en i