Maskiningeniørerne Af 1908

e^eTen^^raen^l^orinåi^søger Fred og Rekreation efter Dagens Slid og Kamp. Og for at kunne til- bringe Søndagen i Familiens Kres er han ikke bange for mange Ti- mers Natkørsel paa Jernbanen. Stinnes ejer i Øst, i Kønigsberg, store Fabriksforetasender os maa O o ofte paa Grund af Forretninger rejse derhen. Men saa snart det bliver Lørdag Eftermiddag tager han hjem, bliver Søndagen over i Mühlheim og vender om Mandagen tilbage til Kønigsberg. Det er lo .Jernbanerejser paa omtrent 18 Ti- mer hver, men. det er ikke for me- get for denne Festdag, som han til- bringer i Familien, og paa Banen behøver man jo slet ikke at være uvirksom: ogsaa her kan der dis- poneres og konfereres. — Paa denne Maade lever Stin- nes, og findes der et Menneske, hvis Liv er Arbejde og ikke andet end haardt, uafbrudt Arbejde, saa er det ham. Det er forbavsende, ja ligefrem uhyggeligt at se, hvad denne Mand, som er naaet over de halvtreds, præsterer hver eneste Dag: han har taget Del i en Række Mtødf°r hele Dagen igenem, han har prMeW xor et at UU'( UssU Wil a^'kove-<ig År- rencer, liar gennemarbejdet Doku-i bejdskamerat. Der lugtede ikke af monter og dikteret Breve. Til Kl. 9 Roser, ikke en Gang altid af grøn om Aftenen har han indbudt til en Sæbe. Men Stinnes holdt ud hele Konference, men Kl. 9% lader han Tiden, os hvis han i Das; kender o o undskylde og beder om Udsættelse en halv Time, fordi han desværre ikke kan komme af Sted. Til sidst kommer han til Syne. Træt og ud- mattet skulde man tro. Tværtimod, med spændt Opmærksomhed lytter han tit, hvad der bliver sagt, gør Indvendinger, bedømmer Situatio- nen, kort, skarpt formuleret og al- tid træffende, udvikler klart og ind- trængende sine Idéer — og dette vedvarer til Klokken 2 om' Natten, indtil de andre, som ogsaa har en Arbejdsdag bag sig, selv bliver træt- te og udmattede. Paa denne Maade gaar Dag ef- ter Dag for ham siden den Tid, da han som 17aarig Knøs, forlod Fa- derhuset for at arbejde et helt Aar dybt nede i Kulminerne som Bjerg-, mand. Han har i sin Tid boet som Natgæst (Schlafbursche) hos en Minearbejder, og den Dag i Dag kan han meget interessant fortæl- le om det ejendommelige Familie- liv, hvori han deltog i sin. Tid i Fæl- Verden og Mennesker som faa an- dre, saa har han i sin Ungdom lagt Grunden til dette Kendskab, og frem for alt har han den Gang lært at kende og vurdere den. tyske Arbejder, har fdrstaaet, at denne tyske Arbejder, selv om han bærer sig nok saa ure- gerligt ad, er det mest værdifulde Aktiv inden for den tyske Folke- økonomi. Længe før Krigen har Stinnes anbefalet sine storindu- strielle Kolleger at fravige over for Arbejderskabet det Standpunkt at pukke paa at være Herre i Huset og i Stedet for at anerkende Arbej- derne som en ligeberettet Faktor i økonomisk Henseende. Stinnes’ eg- ne Arbejdere véd ogsaa, at han cr en storslaaet og liberal Arbejdsgi- ver og slet ingen Slaveholder. De taler aabent og frit med ham og kalder ham efter god gammel Køb- inandsskik for „Principalen“. . s« Sag og hvem der præsterer no- j$t, faar et frit Spillerum og risi- jivsi- iA.is.c-, at „rnncipaien” blan- sig i deres Sager. Han griber En Berliner-Skribent har en | lerer ikke, at „Principalen“ blan- Gang fremstillet Stinnes som enjcfr sig i deres Sager. Han griber og forstenet Ansigt, som en Mand, hvis Undergivne og Funktionærer helt op til Generaldirektøren skæl- ver, fordi han, hvis det netop vil passe ham, cr i Stand til at knuse dem med ét Ord. Denne Skribent kar sandsynligvis aldrig set eller kørt, hvorledes Stinnes omgaas sine Folk. I Omgang med dem cr „Principalen“ det mest jævne, upretentiøse Menneske paa Jorden. Han taler gerne, men han hører lige saa gerne paa andre, og saa bli- ver Konferencerne med ham ofte tf hyggelige Passiarer, hvad der selvfølgelig altid er til Gavn for En fta Grund af den Erfaringsrigdom, sim denne fremragende Personlig- fod ejer. Stinnes har Forstand paa at f,in- ti tie rigtige Folk, som han behø- vr ti! at gennemføre sine Idéer, O; flere af hans Funktionærer, som hr Indkomster paa Millioner, har Ijtt; udvalgt blandt sine subalterne I lölk. Hvem der forstaar sig paa først ind hvis Sagen iklïe frëirimès. I saa Tilfælde griber han ikke blot ind, men han ordner ogsaa Sagen. Og det kan være, at han nogle Gange er blevet haard og hensyns- løs i Kampen om sine Idé6r og Formaal. Hvad han forlanger af sine Folk, er den klare, sikre Ind- sigt i de økonomiske Kendsgernin- ger og deres eventuelle Virkninger, foruden Evne til Beslutning og for- maalstjenstlig energisk Handling, og i alle disse Henseender er han selv Mçstcr. Her kun et lille Eksempel paa Stinnes’ Maade lynsnart at erkende noget og saa disponere efter den Erkendelse, han har gjort: Stinnes- Koncernen ejer bl. a. den 20 Kilo- meier lange Bilbane, den saakaldte „Avus“, som strækker sig fra Sta- tion Grunevald ved Berlin langs Jernbanen til Wannsee. Da man lige efter Udførelsen viste Stinnes Banen, lod han Bilen, som havde sat den største Fart op, stoppe netop der, hvor Banen gaar helt tæt op til Wannsee. „Tilhører Terrænet mellem Banen og Søen ogsaa os?“ spurgte han sin Direk- tør. — „Nej, Hr. Stinnes.“ — „Saa I rettes et Reparationsværksted, der samtidig kan benyttes af Motor- baadene, som sejler paa Wannsee J og for at Folk, som’ er nødt til at vente paa Reparationer, kan have det hyggeligt, skal der ligeledes bygges et lille Værtshus ved Siden af Værkstedet.“ Saaledes skete det, og hele Planen betalei’ sig glimrende. Det er Stinnes’ Maade at tænke, producere, leve paa. Han skal ikke her omtales som sit Lands Økono miske Foregangsmand, denne Side af hans Virksomhed er kendt over hele Verden. Det er udelukkende som Menneske, jeg har ønsket at præsentere Stinnes. Man vil nu bedre forstaa, hvori det ligger, at endogsaa de Franskmænd, som nu er rede til praktisk Fredsarbejde, har sat deres hele Tillid til Stinnes. Politiken har svigtet under Freds- værket, nu cr det Økonomien, som kommer til at handle, og hvem der kender Økonomiens store Fører Stinnes, han tvivler ikke om, at det vil lykkes ham at bane Vejen l'pr Fredens Tilbagekomst i. Verden gennem praktisk Fredsarbejde. Henrik Ritter. !