Til Landsthinget
Fra Haandværkets Og Industriens Toldudvalg Af 1906
År: 1907
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 63
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
155
Haandværkets og Industriens
Toldudvalg 1906.
Listefabrikanter og Forgyldere.
(Lovforslagets Pos. 240 og 241).
Foranlediget af det forelagte Regeringsforslag om en ny Toldlov tillader under-
tegnede Bestyrelse for Foreningen af danske Listefabrikanter og Forgyldere sig i al
Ærbødighed at henvende sig til den høje Regering og Rigsdag for at henpege paa
de Forhold, under hvilke denne Gren af dansk Industri arbejder, og som næsten
umuliggjør dens Trivsel og Bestaaen.
Forholdene i dette Fag er nu saaledes, at vore Nabolande baade mod Nord og
Syd har Raamaterialierne tildels eller ganske toldfrie — vi tillader os at erindre om
Sverrigs og Norges Trælasttilvirkning og Tysklands Marked med de til Fabrikationen
fornødne Varer, saasom: Metaller, Lim, Harpiks, forskjellige Laksorter m. m., og om,
at vi er henviste til at gjøre vore Indkjøb af Raamaterialier derfra, hvorimod vi ikke
har nogetsomhelst Grundstof, som kan betinge en eneste Fordel for os.
Yderligere beskjæftiges i Tyskland Tugthusfanger i høj Grad som Forgyldere og
Polerere; flere Firmaer benytter udelukkende denne Arbejdskraft, og Forholdene er
saa store, at en enkelt Fabrikant beskjæftiger indtil 1000 Arbejdere. En saadan
Massefabrikation, produceret af tildels toldfrie Materialier med et Minimum af Arbejds-
løn og uden Udgifter til Værksteder, Varme m. m., kan naturnødvendigt ikke bort-
konkurreres, naar vi ingen Beskyttelse nyder, men Udlandet kan benytte os som Af-
løbssted for deres Overproduktion.
Tidligere var Sverrig et stort Marked for os, og Eksporten dertil var ret betyde-
lig, men denne er nu bleven forhindret ved nye Toldsatser, der umuliggjør Import,
saaledes at vi er henviste til vort Hjemmemarked, der ogsaa stadig beskæres os ved
den stigende Indførsel.
Under Henvisning til, at vort Fag dog beskjæftiger ca. 400 Familier, der dels
ved Fabrikation dels ved Handel tidligere og hidindtil har fundet deres Udkomme ved
denne Industri, tillader vi os i al Ærbødighed at andrage om, at den foreslaaede Told
maa blive ændret saaledes, at vi bliver ligestillede overfor vore Naboer, af hvilke
Sverrig og Tyskland begge har en Toldbeskyttelse paa farvede og forgyldte Lister af
henholdsvis 30 Øre og 30 Pf. pr. Pund, medens der i Regeringsforslaget kun er
foreslaaet 5 Øre for polerede Lister uden Guld og 15 Øre for forgyldte eller farvede
Lister med Guld.