Til Landsthinget
Fra Haandværkets Og Industriens Toldudvalg Af 1906

182 Da den Afgift, der opkræves af indenlandsk hvidt Sukker (raffineret Snkker) udgjør 2,57 Øre pr. Pund, er der mellem Tolden efter Pos. 227 og denne Afgift en Forskjel af 3,43 Øre Pundet eller 6,86 Øre pr. Kg., hvilket er ca l1/^ Øre for Pundet eller 2‘/2 Øre pr. Kg. mere, end Brysseler-Konventionen tillader (den tilladelige Forskjel er, som ovenfor nævnt, 4,32 Øre pr. Kg.). For Raasukkerets Vedkommende er For- holdet derimod omvendt, idet den indenlandske Afgift herpaa er 2x/4 Øre pr. Pund (4l/3 Øre pr. Kg.) og Forskjellen mellem den og Tolden efter Pos. 228 (3 Øre Pun- det eller 6 Øre pr. Kg.) altsaa kun 3/4 Øre Pundet eller P/3 Øre pr. Kg., medens Brysseler-Konventionen tillader 1,9» Øre Pundet eller 3,96 Øre pr. Kg. Foruden disse Bestemmelser indeholder den nuværende Lov den Begunstigelse for det indenlandske Produkt, at det maa fremstilles til den lavere Afgiftssats et Nummer lysere end det Nummer, der danner Grænsen for fremmed Sukker til den tilsvarende Toldsats — en Begunstigelse, der er fuldt begrundet i den stedfindende Fortoldningsmaade, men som de indenlandske Fabrikker dog kun tillægger ringe Betydning, og mod hvis Op- hævelse der derfor heller ikke vilde blive rejst nogen særlig Indvending. Hvad ende- lig angaar den sidste Toldsats, 2 Øre pr. Pund efter Pos. 229, da omfatter denne Position kun Sukker af en saa mørk Farve og saa lav Kvalitet, at den ikke har spil- let nogen som helst Rolle for Importen her til Landet. Gaar man derefter over til at betragte det forelagte Toldlovforslag og det dertil knyttede Forslag om Ændring af den indenlandske Sukkerafgift, saa finder man. at disse indeholder saadanne Told- og Afgiftssatser, at den danske Sukkerindustri her- efter vil blive ugunstigere stillet end noget andet sukkerproducerende Lands, ugun- stigere end vort store, langt gunstigere stillede Nabolands Industri. Thi ikke alene nedsætter det Beskyttelsen for raffineret Sukker til 43/10 Øre pr. Kg. — li vad Brys- seler-Konventionen fordrer — men det sætter Beskyttelsen paa Raasukker til Forbrug til 3 Øre pr. Kg., hvor Brysseler-Konventionen tillader ca. 4 Øre (3,96), og for Raa- sukker til Raffinaderibrug, hvor Brysseler-Konventionen ligeledes tillader 4 Øre, sæt- tes Beskyttelsen ned til 4/5 Øre — langt under de nuværende P/2 Øre pr. Kg. Og endda bliver det ikke herved; Forslaget indfører saadanne Forandringer med Hensyn til de Sukkerkvaliteter, der gaar ind under hver af de tre foreslaaede Toldsatser, at der ogsaa herigjennem tilføjes den danske Sukkerindustri den største Skade. Til Forstaaelse heraf, saavel som af det foran anførte, vil det være nødvendigt at gaa ind paa en nærmere Forklaring af Regeringsforslagenes Indhold og Bækkevidde. Efter Regeringsforslaget skal Sukkerets Kvalitet bedømmes efter et andet System — ikke længere udelukkende efter Farve (Amsterdammer Standard Numre) men efter Polarisation (en Prøve, der gaar ud paa at fastsætte, hvor mange Procent rent Suk- ker, der er i Varen) — men de forskjellige Sukkersorter fordeles ligesom nu i 3 Grupper, og det er aabenbart Hensigten, at disse 3 Grupper i Hovedsagen skal falde sammen med de nugjældende Positioner 227, 228 og 229. Dette kan ogsaa siges om den 1ste Gruppe (Forslagets Løbe-Nr. 203), der indbefatter raffineret Sukker (Kandis, Melis og lign.), for hvilket Indførselstolden er sat til 10 Øre pr. Kg. — nu er den 12 Øre. Anderledes med den 2den Gruppe (Løbe-Nr. 204), som for Konsum- sukkers Vedkommende ganske vist fastsætter en Indførselstoldsats, der er 1 Øre pr. Kg højere end den nuværende Pos. 228; men samtidig udvides denne Gruppe til at omfatte alle Sukkere, der polariserer fra 94 indtil 98°/0, hvorved de lyse udenlandske