Til Landsthinget
Fra Haandværkets Og Industriens Toldudvalg Af 1906

181 vedkommende Industris Afsætning i Hjemlandet, og Rusland, Sverrig, Spanien og Italien (Danmark var som bekjendt ikke repræsenteret paa Konferencen) erklærede straks, at de ikke kunde gaa ind paa disse Betingelser, fordi det vilde være at pris- give deres Sukkerindustri til fuldstændig Ruin i Konkurrencen med de store gun- stigere stillede Produktionslande: Tyskland, Østrig, Frankrig og Belgien. Resultatet blev da, at der for Sverrig, Spanien og Italien blev truffet den Ordning, at disse Lande fik Lov til at beholde deres egne Beskatningsforhold (med den flere Gange storre Beskyttelse), saalænge de ikke optraadte som eksporterende Lande. Med Rus- land lykkedes det derimod ikke at opnaa Overenskomst, uagtet der blev tilbudt dette. Land en dobbelt saa stor »Surtaxe« (12 Francs pr. 100 Kg.) som den, der indrøm- medes de andre Lande; Produktionsforholdene i Rusland var saa meget dyrere end i de gunstigere stillede Lande, at det ikke en Gang med en saadan Beskyttelse saa sig i Stand til at bevare sin Industri, og dette Land tiltraadte derfor ikke Konventionen. For Konventionskindene blev Konventionens umiddelbare Følge en Indskrænkning i deres Produktion, og kun det større Forbrug, som fremkaldtes ved de paa Grund af Toldnedsættelserne lavere Priser, i Forbindelse med en Kæmpe-Konjunktur i 1904— 05, har hjulpet disse Lande over en ruinerende Krise. Da Danmark ikke havde været repræsenteret paa Brysseler-Konferencen, nedsatte Finansminister Hage i Løbet af Sommeren 1903 en Kommission under Generaltold- direktørens Forsæde for at overveje vor Stilling til den afsluttede Konvention. Ved denne Lejlighed blev der fra De danske Sukkerfabrikker stillet Anmogning om at søge Tilslutning til Brysseler-Konventienen paa de samme Vilkaar, som Sverrig havde op- naaet (Bevarelse af sine egne Beskatningsforhold, saalænge det ikke udførte Sukker); Aarsagen til dette Forslag var den Fare, der truede vor Sukkerindustri fra Rusland, som ved Konventionen var udelukket fra at søge Afsætning for sit store Overskud i Konventionslandene og derfor var henvist til at kaste det ind paa Norges og Dan- marks Marked. Den daværende Finansminister mente imidlertid ikke at kunne gaa ind paa Forslaget, fordi man derved paa en Maade vilde afskære Danmark fra at blive eksporterende; men samtidig udtaltes der i Kommission «betænkningen, at en betingelsesløs Tiltræden af Brysseler-Konventionen formentlig vilde medføre Farer for vor egen Industri, og Enderesultatet blev da, at man foreløbig stillede Tanken om Tilslutning i Bero for at afvente Begivenhedernes Udvikling. Ved Udbrudet af den russisk-japanske Krig afværgedes i høj Grad den russiske Fare for vor Industri, idet de ulykkelige indre Forhold i Rusland hidtil har holdt Produktionen saa langt nede, at dette Lands Eksport over dets vestlige Grænse er svundet ind til et Minimum. Danmarks nuværende Beskatningsforhold for Sukker hviler paa Loven af 1891 — en partiel Toldreform, ved hvilken denne Forbrugsartikel blev specielt tariferet og berøvet en betydelig Del af sin da bestaaende Beskyttelse. Der bestaar 3 Toldsatser for Sukker: Position 227 (Kandis, Melis og andet raffineret Sukker samt pulveri- seret Sukker lysere end Amsterdammer Standard- prøven Nr. 18)..................................6 Øre pr. Pd. — 228 (andet pulveriseret Sukker, der ikke er lysere end Nr. 18) 3 - — 229 ( do. do. do. do. do, - 9) 2 - —.