Til Landsthinget
Fra Haandværkets Og Industriens Toldudvalg Af 1906

214 Haandværkets og Industriens Toldudvalg 1906. Elektropletfabrikanter. (Folketingsforslagets Lobe-Nr. 167). Fra Foreningen af Fabrikanter i Elektropletfaget i Kjøbenhavn har Udvalget modtaget følgende: Da vor Industri af elektropletterede og forniklede Varer under den nuværende Told ikke nyder nogen væsentlig Beskyttelse, og da det af Regeringen forelagte og for vore Varers Vedkommende uændrede Forslag ikke i tilstrækkelig Grad forandrer dette Forhold, tillader vi os at henvende os til det høje Landsting med en Frem- stilling af de Ønsker, vi nærer, og Grunden til disse. For vor store Produktion af Kuvertartikler (Skeer, Gafler etc.) er nemlig For- holdet dette, at vi maa erlægge den samme Told af vort Raamateriale, de uforsølvede Nysølvvarer, som vort færdige Produkt, dø forsølvede Nysølvvarer, bærer, saaledes at vi i Virkeligheden her ikke alene ikke er beskyttede, men tværtimod stillede uhel- digere overfor de danske Toldforhold end Udlandet. Det er da indlysende, at vi maa ønske dette Baamateriale henført til samme Position som vort andet Baamateriale, Messingvarer, altsaa til Lovforslagets Løbe-Nr. 168, 1 Kg. 30 Øre. Paa Grund af Arbejdsforholdene i Tyskland, hvor ofte den hele Familie — Mand, Kone og Børn — beskæftiges i Fabrikker fra Morgen til Aften og nyder sine Maal- tider der, saaledes at Fabrikkerne udnytter en billig Arbejdskraft i langt højere Grad end vi her i Landet, er det utvivlsomt, at vor Udgift til Arbejdsløn, navn- lig for forniklede Varer, er mindst 20 °/0 højere end Udlandets, og dette Forhold i Forbindelse med den nu eksisterende og foreslaaede lave Told vil altid gjøre det muligt for Udlandet at afsætte sin Overproduktion af let forsølvede og forniklede A arer her i Landet til Priser, hvormed vi ikke kan konkurrere, uden at vore Fabrikker maa arbejde uden Overskud eller med Underskud, hvilket selvfølgelig kun kan gaa til en Tid. Vor Afsætning til Nabolandene er paa Grund af disses Toldsatser nu saa betyde- lig indskrænket, at vi i væsentlig Grad er henviste til vort eget lille Marked, og det er da dobbelt nødvendigt, at dette bevares for os og at der til dette Øjemeds Opnaaelse rejses en Toldskranke, der ikke ved den første givne Lejlighed kan over- skrides.