Til Landsthinget
Fra Haandværkets Og Industriens Toldudvalg Af 1906
År: 1907
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 63
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
225
Haandværkets og Industriens
Toldudvalg 1906.
Lakering af Cykler.
Fra Malerlavet i Kjøbenhavn og Malermestrenes Centralforeninger i Provinserne
har Udvalget modtaget følgende:
Under de bestaaende Forhold er der her i Landet i Løbet af de senere Aar op-
blomstret en betydelig Specialitet af Malerfaget, der beskjæftiger sig med Lakering af
Cykler. Af Mangel paa statistiske Oplysninger kan der ikke opgives bestemte Tal
for denne Specialitets Betydning, men en flygtig Undersøgelse har vist, at der i
Kjøbenhavn med nærmeste Omegn lindes 18 Malerforretninger, som sysselsætter sig
med dette Arbejde — nogle med en Omsætning fra 10 til 15,000 Kr. og med et
samlet Personale for de 18 Forretninger af ca. 50 Svende og ca. 10 Lærlinger og
Arbejdsmænd. 1 Provinserne drives Cyklelakeringen i mindre Omfang; saaledes op-
lyses for 7 fynske Byers Vedkommende, at Cyklelakerernes Omsætning er ca.
34,000 Kr. aarlig. I det hele taget vilde derfor en Undersøgelse sikkert vise, at en
meget betydelig Procentdel af de ca. 7000 Personer, som her i Landet beskjæftiges
med Maler- og Lakererarbejde, er knyttede til Cykle-Lakeringen.
Imidlertid truer det foreliggende Toldlovforslag med at standse eller i al Fald
væsentlig at hæmme den saaledes stedfundne Udvikling. Thi medens Forholdet nu
er det. at lakerede Cykledele koster i Told 16 Sk. pr. Pund, medens ulakerede Cykle-
dele indgaar for 3 Sk., og der tillige i den bestaaende Værditold for Cykler indeholdes
en Beskyttelse for Lakeringen, idet den lakerede Cykle jo har en større Værdi end
den ulakerede, skal efter Regeringsforslagets Løbenummer 247 saavel hele Cykler som
Cyklestel og Cyklehjul indgaa for en Told af 50 0. Kg., uanset om de er lakerede eller
ulakerede. Dette Forhold vil ikke alene ikke værne det opblomstrede danske Cykle-
Lakereri, men vil indeholde en ligefrem Opfordring til at indføre Cyklerne og Cykle-
delene i lakeret Stand, hvoraf den tyske Industri vel skal vide at benytte sig.
Vi skal derfor tillade os at henstille, at der i den foreslaaede Vægttold paa Cykler
— som sikkert af flere Grunde er formaalstjenligere end Værditolden — gjøres For-
skjel paa ulakerede og lakerede Cykler og Cykledele. Vi foreslaar, at 50 Øre pr. Kg.
bibeholdes som Told for den ulakerede Vare, medens der for lakerede Cykler eller
Cykledele fastsættes en Told af 70—80 Øre pr. Kg. — en Forhøjelse, der i og for
sia er saa meget niere forsvarlig, som færdige Cykler er højt forædlede Frembringelser,
der stærkt nærmer sig til at være Instrumentmagerarbejde.
For Kjøbenhavns Malerlav
Claus J. Olsen,
Oldermand.