Til Landsthinget
Fra Haandværkets Og Industriens Toldudvalg Af 1906

23 Vor Industri fortjener saa meget mere en saadan Støtte, som den enkelte Bedrift indenfor samme er en højst kompliceret Virksomhed, livis fuldstændige En- semble først kan skabes efter en halv Menneskealders utrætteligt Arbejde. Det er derfor ogsaa med berettiget Frygt, at vi imødeser den foreslaaede yderligere Nedsættelse efter 4 Aars Forløb, hvorhos det oven i Kjøbet til Overflod stilles os i Udsigt, at en Toldrevision snart igjen bør finde Sted. Under saadanne Forhold kan man fornuftigvis ikke for vort Vedkommende tale om, at der til Gjengjæld for Toldreduktionen skabes Ro og Sikkerhed i Faget for et passende Aaremaal. Sluttelig skal vi endnu kun anføre, at vor Industri i ikke ringe Omfang be- skæftiger en Del Personer, som netop er tyede til os, fordi deres Kræfter ikke slog til i Erhverv, der, som f. Eks. Agerbruget, kræver store fysiske Anstrengelser, og det vil derfor ogsaa være umuligt for dem at paatage sig slige Arbejder, naar de, som Folge af den foreslaaede Toldnedsættelse og dennes Følger for Industrien, kommer til at miste deres nuværende Beskæftigelse. * * * Naar den danske Klædeindustri under Indtryk af Situationens store Alvor har ment at burde foretage denne nye Henvendelse til Lovgivningsmagten, denne Gang specielt til det høje Landsting, er det ej alene i fuld Tillid til sin Sags Ret- færdighed, men ogsaa i fuld Fortrøstning til, at det ved en fordomsfri Undersøgelse fra det ærede Udvalgs Side vil blive erkjendt, hvor lidet en Behandling af vort Fag som den nu foreslaaede vil stemme med vort Erhvervslivs Tarv. Det kan ikke nok- som fremhæves, at der herved intetsomli el st vil opnaas af, hvad der overhovedet tilsigtes ved enhver Toldnedsættelse: at skaffe den store Befolkning billigere For- brugsartikler, medens derimod det visse vil være, at mange, især mindre, Virksom- heder gaar helt, til Grunde, og adskillige, som nu giver Mængder af Danske lønnende Beskæftigelse, kommer til at føre en sløvende og bitter Kamp for Eksistensen. Vi vægrer os haardnakket ved at tro, at en saa afgjort Forringelse af vort nationale Næringsliv, som kun vil blivø til paavisolig Gavn for Udlån dots Storfabrikkør, har ligget indenfor den høje Regerings og det høje Folketings Hensigt, — og da det nu gjentagønde saavel af den ærede Finansminister som den ærede Ordforer er udtalt, at de baade er villige til at »lade sig belære« og »forhandle baade om det ene og det andet», er det vort Haab, at det skal kunne lykkes det høje Landsting at overbevise de tvende andre Lovgivnings-Faktorer om det billige og rimelige, ja nødvendige i vore Krav. Den ærede Ordfører for Folketingets Told- udvalg udtalte den 4. Februar d. A: »Naturligvis kunne vi have begaaet Fejl, og jeg har Fornemmelsen uf, at vi maaske paa et Par Punkter er gaaet lidt haardt frem.« Vi tør med afgjort Sikkerhed paastaa, at vi netop her har peget paa et af disse Punkter. Og naar den ærede Ordfører tilføjer: »men vi ere endnu paa ingen Maade ved Afslutningen af Toldbehandlingen«, saa vækker dette da Haab hos os