Til Landsthinget
Fra Haandværkets Og Industriens Toldudvalg Af 1906
År: 1907
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 63
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
kan kaldes urimelig, saa maa det sikkert kaldes besynderligt, naar saa udprægede
Luksusvarer som Guld- og Sølvarbejder kan indføres her til Landet for en Told, der
svarer til 50 Øre for en Salgsværdi af Sølvvarer af 100 — 150 Kroner (altsaa 1II3 — V2
Procent) og af Guldvarer af 1800 Kroner (altsaa 1/3G Procent). Allerede finansielle
Hensyn synes at opfordre til en væsentlig Forhøjelse af saa lav en Told.
Hertil kommer saa Hensynet til vort Haandværk — dels til dets Udøveres,
og særlig dets Arbejderes, Eksistens, dels til Bevarelsen af dets fra en graa Fortid
nedarvede Ry for fortrinlig, kunstnerisk Fagdygtighed. Vort nærmeste Naboland,
Sverig, har af saadanne Hensyn i 1879 fastsat Tolden paa Guld- og Sølvarbejder
til 15 Kroner pr. Kilogram. Denne svenske Told har ramt vort Fag lier i
Danmark haardt, idet den ganske har standset den forhen betydelige Eksport af Guld-
og Sølvarbejder herfra til Sverig, og den har vist sig i Stand til i Sverig at frem-
kalde Oprettelsen af betydelige Værksteder og Fabriker — altsaa en Blomstring af
Landets eget Haandværk og Industri. En lignende Foranstaltning hos os tør da
ventes at have tilsvarende Virkninger som Værn for Faget, og da Tolden i Sverige
tillige, set fra Synspunktet Luksusbeskatning, maa kaldes moderat, andrager vi om,
at der i den kommende danske Toldlov maa blive indsat en lignende Told
for Guld- og Sølvarbejder som den svenske, altsaa 15 Kroner pr. Kilo.
H. Christophersen,
Odense,
Formand for Guldsmedeforeningen
for de danske Østifter.
F. Dragsted,
Kjøbenhavn,
Oldermand for Guldsmedelavet.
F. Heimbürger,
Kjøbenhavn,
Formand for Guldsmedeforeningen af 1903.
Frantz Hingelberg,
Aarhus,
Formand for jydsk Guldsmedeforening.
J. Sorensen,
Vejle,
Formand for Provinsguldsmedenes Fællesrepræsentation.