Til Landsthinget
Fra Haandværkets Og Industriens Toldudvalg Af 1906
År: 1907
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 63
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
31
Haandværkets og Industriens
Toldudvalg 1906.
Ny Række.
Krølhaar.
Løbe-Nr. (j4 i Lovforslaget for 1907.
Da Krølhaar atter er optaget paa det foreliggende Toldlovforslag som toldfri
Aitikel sammen med raa Haar etc., tillader undertegnede sig ærbødigst at henlede
Lovgivningsmagtens Opmærksomhed paa følgende Fakta:
Medens forarbejdningen af raa Haar til Krølhaar tidligere nærmest var en
Husfiidssag af linge Betydning, da den Behandling, Haarene fik, var yderst primitiv,
ei Aitiklen nu efterhaanden bleven til en betydelig Industrivare, som stiller store
Fordringer til maskinel Indretning og kan afgive Beskæftigelse til en Del Mennesker.
De raa Haar undergaar nu følgende Processer, forinden de bliver til Handelsvaren
Krølhaar: Sortering i Kvaliteter og Farver, derefter (hvad der alt sker paa Maskiner
og ved Damp) Vask og i Reglen Farvning, Tørring, yderligere Rensning for Støv og
Blanding, Kartning, Spinding, Krølning, Kogning for at bevare Krøllet, Tørring og
endelig Tilbagespinding for at muliggjøre Oppilningen, som i Reglen udføres af For-
brugerne selv. Der er altsaa for Producenten 11 Behandlinger, dog en ret betydelig
Proces, lige saa stor som ved en Masse andre Varer, som man aldrig vilde tænke
paa at sætte i samme Position som Raaproduktet, saa længe man da ikke helt vil
gaa bort fra Toldbeskyttelse.
Hvad her anvendes af Raamateriale til Krølhaar er hovedsagelig danske Haar,
og det er sikkert, at det indenlandske Forbrug heraf har medvirket til at bringe
Prisen paa disse op, da Tyskerne, som tidligere omtrent var eneste Opkjøbere af
danske Haar, nu har denne Konkurrence at tage Hensyn til. Som Forholdene imid-
lertid paa de sidste Aar har udviklet sig, viser det sig at kunne lønne sig for de
udenlandske, særlig tyske, Fabrikker at opkjøbe Haar her og blande dem med andre,
navnlig russiske og oversøiske Haar, hvortil de har billigere Adgang end vi, og atter
sælge Varen lier i forarbejdet Stand, hjulpet samtidig af deres langt billigere Arbejds-
kraft og store Produktion. Da de samtidig animeres af den fuldstændige Toldfrihed
her, er det i Korvejen lille Marked blevet saa oversvømmet med Tilbud, at den hjem-
lige Industri ufravigelig maa føre en meget anstrængt Kamp for at bevare sit Marked.
Lykkes dette ikke, vil Landet gaa tabt af en Del Arbejdsløn, ligesom Raavaren der-