Til Landsthinget
Fra Haandværkets Og Industriens Toldudvalg Af 1906

62 nella-Konventionen, betaler endda en Eksportpræmie, som varierer fra 15 til 25 %, der selvfølgelig vilde bortfalde for Danmarks Vedkommende, naar den danske Fabri- kation blev umuliggjort gjennem Toldnedsættelser. Danske Fabrikanter af Herreklæder har, hvilket de selv oplyser i deres An- dragende-til Rigsdagen, ogsaa fulgt de tyske Eksempler og stillet en Del danske Varer under Konventionspriser, men ikke udenlandske. Dette er til betydelig Skade for vor Industri, da den naturlige Konkurrence i disse Varer derved er fjernet og udenlandske Varer, hvis Priser ikke kan kontrolleres, faar Fortrinet, selv om ogsaa deres Kvali- tet og Pris staar tilbage for det danske Fabrikat. Den danske Klædeindustris Kaar er ikke saa gode, at de kan taale at beklippes. I 5 Aar har de Fabrikker, som er Aktieselskaber, og hvis Fortjeneste kan kontrolleres, gjennemsnitlig kun givet en Dividende af 4,05 °/0 pr. Aar (se Greens danske Fonds og Aktier). Det bør vel ogsaa lier bemærkes, at flere Klædefabrikker i de senere Aar har maattet standse deres Drift. Naar det konsumerende Publikum ikke altid faar Klædøvarer til en rimelig Pris, saa er det ikke den hjemlige Fabrikation, som fordyrer disse Varer. Der blev som Bevis herfor forelagt Landstingets Toldudvalg en Vare, Prøvepakke Nr. 3, som i Handelen var bleven fordyret med 1483/4 °/0. Varen, som var af dansk Oprindelse, var solgt af »Messen« paa Kjøbmagergade i Kjøbenhavn. Der kan ikke være Tale om en Fejltagelse, da der foreligger lignende Reservemateriale. Der forelagdes en Prøvepakke Nr. 6 med danske Habitstoffer til Kr. 1,10 resp. Kr. 1,22 pr. Alen. Tøjet til en hel Habit koster kun Kr. 5,50 resp. Kr. 6,10 Fabrikpris. Endvidere Prøve- pakke Nr. 5 repræsenterende en Kvalitet til Benklæder. Stoffet, som er 26^2 " bredt, koster 38 Øre pr. Alen. Der fremvistes færdigsyede Benklæder af denne Vare, som er solgte engros til Kr. 1,85 pr. Par. Af ovennævnte Eksempler turde det fremgaa, at den danske Klædeindustri evner at fremstille prisbillige Varer. En Nedsættelse af Tolden som foreslaaet vilde formindske den danske Klæde- industris Produktion med 30 °/0, idet de bedre Mellemkvaliteter, hvilke nu allerede som ovenfor nævnt kun nyder en minimal Beskyttelse, ikke længer kunde fremstilles af de danske Fabrikker. I det hele taget vilde enhver Nedsættelse af Tolden for- ringe vor Industris Kaar, der, som ovenfor anført, er saadanne, at de ikke kan taale at beklippes. Selvfølgelig vil derfor en gjennem en eventuel Toldnedsættelse forøget Import give højere Toldindtægter, hvilket ogsaa erkjendes af Manufakturhandler- foreningens Toldudvalg i dets Andragende, Side 126 eller 1227—28. Fra de fleste danske Klædefabrikker foreligger der Udtalelser om, at det for Tiden er særdeles vanskeligt at sælge danske Klædevarer, derfor har nu allerede mange Fabrikker samlet unormalt store Lagre, et sikkert Varsel om, at der er Ud- sigt til meget vanskelige Tider for vor Industri. Naar Danmark skal afslutte Handelstraktat med Tyskland, saa kræver en saa- dan Handelstraktat ikke nogen Nedsættelse af den danske Told paa Klædevarer, da denne nu allerede er lavere end Tysklands. Det er da ogsaa bevisligt, at Østerrig- Lngarn og Italien ved Afslutning af Handelstraktater med Tyskland har opretholdt lige saa høje Toldsatser for Klædevarer som de tyske, tildels endda højere.