Til Landsthinget
Fra Haandværkets Og Industriens Toldudvalg Af 1906
År: 1907
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 63
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
»Trust«, som arbejder efter én fælles Plan, 2) fordi de oversøiske Lande i stadig
stærkere Grad indfører eller forhøjer Beskyttelsen for at fremme den nationale
Tændstik-Industri (Brasilien f. Eks.), og sidst, men ikke mindst 3) fordi Japanernes
stærke Konkurrence særlig i de sidste 5 Aar saa godt som har fortrængt svenske
Tændstikker fra de endnu ubeskyttede Markeder i Østen (kun Java importerer
endnu en Del svenske Tændstikker).
Tager man disse Faktorer i Betragtning, vil det fremgaa, at den foreslaaede
Nedsættelse let kan bevirke, at den danske Industri, for at udelukke Ud-
landets Overproduktion, tvinges til at arbejde med en Brutto-Avance,
som ikke væsentlig kan overstige de omskrevne 61 Øre pr. Mille.
Men hermed omstødes vor økonomiske Basis. Danmarks hele Forbrug
af Tændstikker udgør 105 ä 115,000 Mille Æsker aarlig. Da den i den danske
Tændstikindustri bundne Kapital andrager over 2 Millioner Kroner, vil det ses,
hvor uheldigt en saa ringe Brutto-Avance vil stille vor Industri og da særlig
de mindre Fabrikker, som ikke eksporterer, men som udelukkende er henvist til det
danske Marked.
Vi skal i denne Forbindelse tilføje, at A/S. H. E. Gosch & Co. og Godthaab
vel for Tiden har en lønnende Eksportforretning; men dette skyldes, at den er ind-
arbejdet for Aartier siden, den Gang Svenskerne var fuldstændig eneraadende og
deres Priser derfor meget høje. Gosch-Godthaab har endnu paa disse bestemte
Markeder kunnet holde den gamle Pris omtrent uforandret, skøndt Svenskernes Pris
i Mellemtiden er gaaet over 25 °/0 ned.
Eksportforretning i større Stil og paa nye Markeder er derimod saa godt som
udelukket under de nuværende Forhold — under alle Omstændigheder kan vi kun
komme i Betragtning ved at tilbyde til en Pris, som netop dækker Udgifterne til
Raavarer og Arbejdsløn. I bedste Fald er her saaledes kun Tale om Overproduk-
tionssalg. Den danske Tændstik-Industris — og altsaa særlig de min-
dre Fabrikkers — vitaleste Interesser er derfor til enhver Tid afhæn-
gig af Hjemmemarkedet, — selv om Raavaretoldens Bortfalden vil forbedre
Eksportchancerne.
Og dog staar den danske Tændstik-Industri forsynet med de nyeste og bedste
Maskiner — H. E. Gosch & Co. og Godthaab er endog gaaet i Spidsen med Ind-
førelsen af nye Maskinsystemer. I 1898 sikrede disse Fabrikker sig saaledes straks
Fyldemaskinen ved dens Fremkomst — og blev derved den første evropæiske Fa-
brik, som med et Slag gik fuldstændig over til Maskinfyldning. Og de samme
Fabrikker anskaffede sig forrige Aar som den tredjeførste evropæiske Fabrik
Sévéne-Cahens meget kostbare Maskinsystem (Komplet-Maskinen).
Af det anførte vil endvidere fremgaa, at Statskassen ikke vil faa nogen som
helst Indtægtsforøgelse ved den foreslaaede Nedsættelse af Tolden paa Tændstikker
— denne vil kun svække Industrien — og Erfaringen fra de sidste Aar har godt-
gjort, at den indenlandske Konkurrence er mere end tilstrækkelig til at holde Pri-
serne nede paa et saa lavt Niveau, at Forbrugernes Interesser paa intet Punkt
lider ved en Beskyttelse af 29x/6 Øre pr. Kg.
Bemærkningerne i Indberetningen fra 1896: »at den nuværende Salgspris her
hjemme ikke er højere end den tilsvarende i Nabolandene«, gælder saaledes stadig.