Til Landsthinget
Fra Haandværkets Og Industriens Toldudvalg Af 1906

40 ikke nær saa stor som dot fra Udlandet indforte Kvantum. Imidlertid burde den allerstørste Del af den ca. 20 Millioner Kroners Indforsel paa Pos. 160 (hvoraf 2/3 antages at være vævede Uldvarer) kunne tilvirkes her i Landet, saaledes at kun de Varer indførtes, som den Befolkningsdel kræver fra Udlandet, der lægger særlig Vind paa at følge Udlandets nyeste Moder; men der kan vel vanskelig tænkes nogen niere uomtvistelig Luksus beskatning end en Told paa Modens ivrigste Dyrkere, og som saadan vilde Klædetolden jo efterhaanden komme til at virke, naar den nuværende Udvikling blev fortsat; Regeringen selv har jo, som tidligere anført, erkjendt, at Tolden ikke, eller saa godt som ikke, tynger paa Smaafolk. Til dette kommer, at Klædetolden ingenlunde særlig udnyttes af Stordrift; hvad der gjælder vor Væveindustri i sin Helhed, har endog særlig Gyldiglied for Klæde- industrien: der begyndes smaat hele Landet rundt. Af Industri tællingen. 1897 frem- gaar det saaledes — selv naar der ses bort fra »Væverier i Almindelighed« og »Uld- spinderier«, under hvilke Grupper uden Tvivl de talrigste Spirer til fremtidige Klæde- fabrikker skjuler sig — at der blandt 53 egentlige Klædefabrikker og Uldvæverier fandtes 2 ganske uden Arbejdere (altsaa Enkeltmandsbedrifter), 3 med 2 Arbejdere, 1 med 3 Arbejdere, 4 med 4 Arbejdere, 11 med 6—10 Arbejdere, 10 med 11—20 Arbejdere. Som hele vor Industris Historie udviser, er det fra saadanne Smaafore- tagender, alle vore store Bedrifter er spirede frem, og paa disse Smaaforetagen- ders Trivsel beror da ogsaa Fremtidens Udvikling; men saa er det ogsaa klart, at det er efter deres Forhold og Konkurrenceevne, Toldbeskyttelsen maa af- passes — ikke efter de største og mest kapitalstærke Bedrifter. Man beskærer ikke Millionforetagenders overflødige Overskud ved at nedsætte Klædetolden: man hæmmer den danske Industris Opvækst derved. Til det saaledes anførte maa føjes, at Bevægelsen i det bedrestillede Publikum overfor Beklædningsgjenstande i de senere Aar mere og mere gaar i Retning af let- tere Varer, ligesom Smagen og forøget Kobeevne forer ti] forøget Anvendelse af Kamgarnsvarer; derved vil de foreslaaede Nedsættelser, som vil reducere Told- beskyttelsen stærkt netop for disse Varer, komme til at virke særlig uheldigt, idet de vil nedslaa den indenlandske Industris hidtil vellykkede Bestræbelser for at hæve sig til et med Udlandets fuldstændig sideordnet teknisk Standpunkt. Vi tilskyndes der- for yderligere gjennem dette Forhold til indtrængende at andrage den høje Regering og Rigsdag om, at den paatænkte Nedsættelse af Klædeindustriens Beskyttelse op- gives, saaledes at man — hvis man ikke vil gaa til en Forhøjelse af Tolden paa de finere Uldmanufakturer, hvad der som en fuldtud forsvarlig Luksusbeskatning vilde være det rette og anbefalelsesværdige — i hvert Fald blev staaende ved den nuværende Told paa alt Klæde af 662/3 Øre Pundet. Sluttelig bemærkes, at der fra flere Klædefabrikker udtales Ønske om, at natur- farvet Uldgarn, der efter Regeringsforslaget vil blive toldbeskattet som farvet Garn, maa blive fortoldet — ligesom det nu er Tilfældet — som ufarvet Garn, idet denne Vare er et ikke uvæsentligt Baastof i Klædeindustrien, og der ikke menes at være uovervindelige Vanskeligheder for Toldvæsenet forbundet med at skjælne imel- lem naturfarvet og farvet Garn.