Til Landsthinget
Fra Haandværkets Og Industriens Toldudvalg Af 1906

42 hvortil kommer, at den Pris, der under de nuværende Forhold kan betales for Indu- strikartofler, er temmelig lav i Forhold til den dyre Arbejdsløn, der gaar med under Høsten — Optagningen — af de for Fabrikationen bedst egnede sildigt modne Kar- tofler. Fabrikkerne har derfor ikke hidtil været i Stand til at forskaffe sig det fornødne Kvantum Raamateriale til en saadan Pris, at Driften kan blive lønnende, og det er utvivlsomt, at man gennem en Aarrække vil blive nødt til at betale en Pris af ca. Kr. 2,50 pr. Tønde for i større Udstrækning at faa Landbruget interesseret i Avlen af Industrikartofler, medens de tyske og hollandske Fabrikker, hvormed der skal kon- kurreres, er i Stand til at forskaffe sig meget rigeligt Materiale til Priser varierende mellem Kr. 1,35 og Kr. 1,80 pr. Tønde. At Prisen for Kartofler er saa lav i Udlandet, skyldes vel nok for en Del den billigere Arbejdsløn, men navnlig den gennem mange Aar oparbejdede Interesse for en omhyggelig og rationel Avlingsmaade; denne giver et meget større Udbytte pr. Tønde Land end her almindeligt og har bragt Kartoffeldyrkningen i de nævnte Lande fremad til dens nuværende høje Standpunkt. Da der aarligt forbruges mindst 12,000.000 Pund Kartoffelmel her i Landet, skulde man synes, at ikke alene Fabrikkerne, men hele det danske Samfund og da i første Række Landbruget maatte være interesseret i, at de nuværende Forhold ændres saaledes, at Kartoffelavlen og Kartoffelmelsfabrikationen i stor Stil bliver i Stand til at optage Konkurrencen med Udlandet, og at den hjemlige Produktion selv kan forsyne det danske Marked med denne som Næringsmiddel saa vigtige Vare. Dette kan selvfølgelig kun ske derved, at der gives den hjemlige Produktion nogen Beskyttelse imod Udlandets Overproduktion, idet der lægges en saadan Told paa Indførsel af Kartoffelmel, at de danske Fabrikker gjennem en højere Pris for Kar- toflerne kan interessere Landbruget saaledes for Sagen, at Produktionen gjennem bedre Forsyning med Raavarer kan blive tilstrækkelig stor og derved lønnende. Man skulde desuden synes, at dette maatte være en simpel Retfærdighedsliandling imod de magre Egne af Landet, som i betydelig højere Grad kan trænge til Hjælp end de fede Egne, hvor Sukkerroeavlen fremdeles beskyttes, og Landbruget er jo saa stærkt repræsenteret i vor Rigsdag, at en nærmere Paavisning af den Betydning, det vil have for Landets magre Egne, om Kartoflen her kan blive en Salgsafgrøde til Fa- briksbrug, i Lighed med hvad Sukkerroen er for de gode Jorder, sikkert vil være ufornøden. Vi skal da kun nævne, at dersom hele Landets Forbrug af ca. 60,000 Sække Kartoffelmel produceredes af herhjemme avlede Kartofler, vilde et Landejen- domsareal af 25 å 30 Kvadratmil blive direkte interesseret i Kartoffelmelsindustrien. Fabrikkerne vil næppe faa megen direkte Fordel af en saadan Beskyttelse, som for aller største Delen vil gaa til Leverandørerne, men efterhaanden som Kartoffel- avlingen, støttet af Tolden, forbedres og forøges, vil den indenlandske Industri tiltage i Styrke under Konkurrence mellem de nuværende og nyopstaaende Fabrikker, og man vil vel da endog kunne naa til at gjore denne Industri’eksportdygtig, hvorved en ny Indtægtskilde vilde være skabt for hele Landet. Vi linder endnu Anledning til at udtale, at Kartoffelmel og Kartoffelstivelse her i Landet ikke alene anvendes som direkte Næringsmiddel. Det anvendes ogsaa i meget stor Maalestok som Fyldmasse for Papir, Sæbe og Gær samt omforarbejdes til Dekstrin og Stivelsesirup. Stivelse-