Til Landsthinget
Fra Haandværkets Og Industriens Toldudvalg Af 1906

80 Galanterivarer. Saadanne Dele til en Fabrikation, der vel at mærke ikke kan sælges for sig gjennem Detailhandlere, men kun kan bruges af Haandværkeren eller Indu- strien, kunde formodentlig uden alt for store Tekst-Vanskeligheder holdes ude fra Positionen Galanterivarer, da det formentlig maa anses for ganske uhensigtsmæssigt, at Tolden for saadanne Varer, der er Specialartikler, som ikke kan tænkes fremstillede her i Landet, forhøjes, naar Tolden paa Raa- og Hjælpestoffer iøvrigt nedsættes. I Forbindelse hermed kan vi ikke undlade at nævne, at Silketraad for os ikke er nogen Luksusartikel, men en absolut Nødvendighedsartikel; thi Silke er den eneste Traad, der har saa megen Elasticitet, at Overdele til Fodtøj kan sys dermed. Den foreslaaede Toldforhøjelse paa Silke vil derfor ramme os føleligt. Man skal til Slutning henlede Opmærksomheden paa. at det er ganske urimeligt, naar Fodtøj uden Forbi n del se med Læder, f. Eks. saadant, hvor saavel Overdele som Sanier er af Filt, ikke bliver delagtiggjort i Procenttillæg efter Pos. 96, Klædnings- stykker. Det er en Artikel, som har en ikke ringe Betydning' som Hjemmesko om \ interen, og lier er Raavaretolden saa høj, at vor hjemlige Industri nu kun med stor Vanskelighed konkurrerer med Udlandet. Selvfølgelig fremkommer der ogsaa her et betydeligt Svind ved Tildannelsen, og man staar ganske uforstaaende overfor den Tanke, der ligger til Grund for, at Syning og Tilpasning her ingen Beskyttelse skal have. Man maa derfor andrage om, at Landstingets Affattelse, saaledes som dette Ting vedtog i Samlingen 1899—1900. lægges til Grund, hvorefter der for Fodtøj, som ikke er i Forbindelse med Læder, gives et Tillæg af 50 pCt. Vi haaber, at man i Henhold til de foranførte Betragtninger vil underkaste For- slaget om Fodtøjstolden fornyet Overvejelse, og at denne maa resultere i: 1) at man bevarer den nugjældende Toldlovs klare og utvetydige Udtryk »Fodtøj i Forbindelse med Læder« som Tekst til Forslagets Pos. 196. 2) at man kun bliver staaende ved den foreslaaede Told af 1 Kr. 30 Øre pr. Kg. tor det grovere Fodtøj, medens Tolden for det finere Fodtøj sættes noget højere, hvad enten man mi kommer til det Resultat, at Grænsen for de forskjellige Klasser bør rette sig efter Materialets Beskaffenhed, som i Sverige og Norge, eller efter Vægten af Fodtøjet pr. Par, som i Tyskland, og 3) at Fodtøj udgaar i Anmærkning 1 <1 under Pos. 96 og optages som nyt Punkt, i Anmærkning 2.