LÆGEKUNSTEN I DEN NORDISKE OLDTID

4 vågnede op og følte sig vel, men dog meget afkræf- tet«. Her har vi måske et eksempel på suggestionens magt. Helbredende tryllesange kendes fra det sidste afsnit i Håvamålsamlingen. Odin opregner her sine trylle- sange, hvoraf én hedder 'Hjælp’ — den hjælper mod alle »sorger og sager«, »det kan jeg som det andet, hvad de trænger til, der vil leve som læger«; des- værre mangler her versets sidste halvdel, osv. Fra middelalderen haves en mængde tryllevers og trylle- formularer, hvoraf uden tvivl en del går tilbage til oldtiden; den ældste trylleformular findes i oldhöjtysk form og lyder således: »Phol og Wodan for til skovs; da gik herrens foles fod af led; da gol (o: galdrede) Sintgunn, og Sunna, hendes søster; da gol Friia, (Frigg), og Folla, hendes søster; da gol Wodan (Odin selv) som han vel det kunde, så benvrid som blod- vrid som ledvrid, sår til sår, blod til blod, led til led, som det limed var«. Denne signen genfindes — i ændrede former — langt ned i middelalderen. Ved siden heraf har man dog sikkert fra arilds tid af benyttet visse lægemidler, hvoraf nogle kan an- tages at have berot på en vis erfaring, forstandsmæs- sigt kendskab til deres virkning og anvendelse i be- stemte tilfælde. Men også her befinder vi os hoved- sagelig på overtroens område, eller det standpunkt, der så ypperlig belyses atter ved et vers i Håvamål- samlingen; her hedder det: »jord tager mod øl (o: ølrus«; iøvrigt er det lidt uklart, hvad der hermed menes), »ild mod sygdomme (o: sådanne som Egill var