LÆGEKUNSTEN I DEN NORDISKE OLDTID

Forfatter: Finnur Jónsson

År: 1912

Serie: Medicinsk-Historiske Smaaskrifter Ved Vilhelm Maar

Forlag: Vilhelm Trydes Forlag

Sted: KØBENHAVN

Sider: 61

UDK: 61 (09)

Medicinsk-Historiske Smaaskrifter 1

Ved Vilhelm Maar

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 84 Forrige Næste
14 næppe antages at have været tilfældet med bonden Arni i Brautarholt, »en god læge«, der tilfalde kunde »se (o: bedömme) sår« (12. årh.) I det hele må det vist antages at den störste del af dem, der befattede sig med lægegerning i old- tiden, var lægfolk; deriblandt naturligvis alle kvinde- lige læger. At sådanne folk var vel ansete, er vist utvivlsomt, og jeg kan ikke indrönme, at der f. eks. i Bispesagaer, hvor der er tale ?m at den og den ikke kunde helbrede (hvorimod helgenen kunde), an- tydes en ringeagt for »lægerne«, Tværtimod, sygdom- mene eller sårene var så farlige cg uhelbredelige, at der skulde et — jærtegn til. Endelig skal bemærkes, at koig Sverre siges, i anledning af sygdom blandt udsultede belejrede, at have givet mange lægeråd (lækningabrogf. Mærkeligt og enestående er det i Sverrig at træffe officielle læger, »lovlæger« (lagha læki[r]), som de kal- des; de omtales i et par gamle svenske love således omtrent: »når en mand sårer en anden, skal han til- byde ham 3 ’lovlæger’, hvoriblandt han kan vælge; men ’lovlæge’ hedder den, som har helbredet et med jærn tilføjet sår, et benbrud, et afhugget lem, osv.«. Noget tilsvarende kendes ikke fra de andre nordiske lande. Kun i dette tilfælde, □: hvor sagen var ordnet således, kunde der være tale om at fastsætte lægehono- rarer (oldsv. lækirs gæf, lækis gift, lækæris fæ), men hvorledes denne var ordnet, siges ikke. Honorar fin- des dog også antydet i danske love (lækis gjaf læki- gjald) og i Norges gamle love (lækningarkaup, læknisfé) som pligtmæssig betaling foruden sårboderne. Den