LÆGEKUNSTEN I DEN NORDISKE OLDTID
Forfatter: Finnur Jónsson
År: 1912
Serie: Medicinsk-Historiske Smaaskrifter Ved Vilhelm Maar
Forlag: Vilhelm Trydes Forlag
Sted: KØBENHAVN
Sider: 61
UDK: 61 (09)
Medicinsk-Historiske Smaaskrifter 1
Ved Vilhelm Maar
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24
bevarende og helbredende kraft fremgår klart af ud-
tryk som: »urter, der forhindrede døden« i en uhi-
storisk saga; jfr. også udtrykket lifsgros, ’livsurter’.
I Hakon d. gamles saga nævnes ’urter’, der skulde
have den virkning, at en, der bar et gloende jærn i
hånden, ikke skulde tage nogen skade, hvis den var
bleven strøget dermed. Der omtales også visse stene
(lyfstemii), der skulde være bleven pulveriserede og
pulveret strøt over såret, men her er man vist ved
grænsen af det overtroiske.
Hvor længe forbindingen forblev urørt, angives
ikke; rimeligvis har det ofte varet temlig længe,
inden den blev taget af.
Ved længere flænger og når bugen var revet op blev
såret syt sammen; også dette omtales næsten kun i
uhistoriske sagaer, men det støtter sig uden tvivl til
virkelig praksis; at beskrivelserne af fremgangsmåden
er overdrevne er en anden sag. Et par gange om-
tales, at den opsprættede bug bliver syt sammen, den
ene gang med silketråd. På samme måde siges et
sår at være syt sammen med silketråd, hvorefter
såret blev salvet og forbundet; dette omtales også i
en historisk saga1); dér er der tale om et læbesår
(efter 3 dage var såret helet). Morsomt nok har vi
et positivt bevis for tilstedeværelsen af silketråd fra
c. 1270, idet en flænge i et blad af den berömte
kodeks af Eddakvadene er ved den tid kunstfærdig
syt sammen med grön silketråd. Til den heroiske
behandling af benbrud, hvorpå vi i det foregående
x) Biskupasögur I, 360.