LÆGEKUNSTEN I DEN NORDISKE OLDTID

Forfatter: Finnur Jónsson

År: 1912

Serie: Medicinsk-Historiske Smaaskrifter Ved Vilhelm Maar

Forlag: Vilhelm Trydes Forlag

Sted: KØBENHAVN

Sider: 61

UDK: 61 (09)

Medicinsk-Historiske Smaaskrifter 1

Ved Vilhelm Maar

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 84 Forrige Næste
24 bevarende og helbredende kraft fremgår klart af ud- tryk som: »urter, der forhindrede døden« i en uhi- storisk saga; jfr. også udtrykket lifsgros, ’livsurter’. I Hakon d. gamles saga nævnes ’urter’, der skulde have den virkning, at en, der bar et gloende jærn i hånden, ikke skulde tage nogen skade, hvis den var bleven strøget dermed. Der omtales også visse stene (lyfstemii), der skulde være bleven pulveriserede og pulveret strøt over såret, men her er man vist ved grænsen af det overtroiske. Hvor længe forbindingen forblev urørt, angives ikke; rimeligvis har det ofte varet temlig længe, inden den blev taget af. Ved længere flænger og når bugen var revet op blev såret syt sammen; også dette omtales næsten kun i uhistoriske sagaer, men det støtter sig uden tvivl til virkelig praksis; at beskrivelserne af fremgangsmåden er overdrevne er en anden sag. Et par gange om- tales, at den opsprættede bug bliver syt sammen, den ene gang med silketråd. På samme måde siges et sår at være syt sammen med silketråd, hvorefter såret blev salvet og forbundet; dette omtales også i en historisk saga1); dér er der tale om et læbesår (efter 3 dage var såret helet). Morsomt nok har vi et positivt bevis for tilstedeværelsen af silketråd fra c. 1270, idet en flænge i et blad af den berömte kodeks af Eddakvadene er ved den tid kunstfærdig syt sammen med grön silketråd. Til den heroiske behandling af benbrud, hvorpå vi i det foregående x) Biskupasögur I, 360.