LÆGEKUNSTEN I DEN NORDISKE OLDTID

26 ben (benpiber).1) I Norge mener man at have fundet en sådan tang, der opbevares i musæet i Kristiania, og hvoraf her gives en afbildning; der ud- tales dog,2) at dette redskab egenlig er en smedetang, da man i vikingetiden næppe kan have haft redskaber alene til kirurgisk brug. Dette synes dog ingenlunde sikkert, men det forekommer mig sikkert, at denne tang, både på grund af dens form og stør- relse, umulig kan have været et lægeredskab. Til alt det foranstående skal endnu föjes, at der i 15. årh. omtales en læbeopera- tion,3) bestående i at hareskår i overlæben, der var (sikkert blodige foretog honorar antydes. Jeg indføjer her en omtale af et helbre- stærkt vansirende, blev sammensyt efter at randene først var gjort for at kunne heles); lægen, der operationen, hed Vilhelm. Læge- delsesmiddel, der består i »brænding«. Dette omtales allerede i Eddadigtene, hvor det 2/9 Flg-2‘ hedder i en tydning af en dröm: »jeg vil brænde dig mod (□: for at fjærne) et (legemligt) onde«; og dette antydes i norske love, hvor det etsteds hedder: »hvis en ligger under ild og lader sig brænde eller lader sig årelade«. En sådan »brændingsoperation« om- tales nöjere i helgenenTorlaks saga, hvor også et instru- Dette spenni betegner kun tangen som den ’om noget gribende og trækkende’. 2) Jfr. Grön, s. 45. 3) Sturlungasaga II, 145—46. —g