LÆGEKUNSTEN I DEN NORDISKE OLDTID

4i side og i brystet; Grön antager, at der her er tale om plevrodyni. Sygdommen siges at være kommen ganske pludselig, ligesom tilfældet var med hövdingen Hermund (ved midten af det 11. årh.), der pludselig blev overfalden af »sting under armen« (pneumoni?), hvorefter han kort efter døde.1) Det samme må vist menes med den i annaler ved året 1310 omtalte (epidemiske) ’stingsot’. Hoste og katarr og hæshed omtales eller antydes flere gange. Indvendige sygdomme i bughulen, vistnok af meget forskellig art, antydes flere steder. Vi finder også her tale om2) »opblæste« 0: oppustede indvolde: »han blev helt oppustet, tyk som en okse«, hedder det, og dermed fulgte hæftige smærter; i dette tilfælde siges der, at han blev hårdt omviklet med lærred. Om et lignende tilfælde i Danmark berettes der i en legende; her er det en kvinde: »ventrem, sicut vidi- mus, adeo inflatum habuit tumoris magnitudine, ut vix trium ulnarum cingulo cingeretur«3); da hun var blevet helbredet (ved en helgen) og hun blev spurgt, om hun havde mærket nogen bristning indvendig eller udvendig, hvorved væske eller materie kunde være flydt ud, nægtede hun alt det på det bestemteste. En sygehistorie fra Island må her finde sin plads; den er ret kombineret4); en kvinde mærkede store smærter og ubehageligheder for brystet’ og ud imod r) Bandamannasaga 42. 2) Biskupas. I, 318. s) Gertz: Vitæ 350; »hun havde, som vi så, en så oppustet bug, på grund af en stærk ophovning, at hun næppe kunde omspændes af et bælte på ; alen«. 4) Biskupas. I, 178.