LÆGEKUNSTEN I DEN NORDISKE OLDTID

stemmelser, der i og for sig slet ikke passede til nor- diske forhold. Fosterfordrivelse er noget, der over- hovedet ikke kan forenes med almindelig nordisk tankegang. Tværtimod var det en lykke at have så mange börn som muligt, og historiske beretninger om forholdene i det 12. og 13. årh. viser tilfulde, at kvinder ikke følte nogen som helst skam ved at føde udenfor ægteskab. Der er overflod af »løse forbin- delser« og uægte börn. Det følger af sig selv, at i tidligere tider var følelsen af »skam« sikkert endnu mindre. Der kan findes eksempler på, at en fader blev vred, hvis hans datter »faldt« for en lavættet mand, og barnet kunde da måske blive »sat ud«. Men dette er noget ganske andet. Det er en helt anden følelse, der her råder, end følelsen af, at dat- teren er »kommet galt afsted«. 6. Anatomiske kundskaber. Sådanne kunde ikke findes i nogen nævneværdig grad i oldtiden i Norden. Vi finder heller ikke nogen videre oplysninger i så henseende. Når knog- lernes antal i en ung sagarecension (Fostbraeöra- saga) opgives til at være 214 (o: 254?)1), tæn- dernes til 30, årernes til 415 (o: 495?), er dette kun udenlandsk lærdomskram (og iøvrigt en enestående bemærkning). Så findes der — naturligvis foruden sprogets almenkendte navne på legemets ud- og ind- vendige dele — egenlig kun navn på en bestemt åre; om den ofte nævnte Hrafn hed det, at han årelod en x) 100 = 120 (»stort hundrede«).