LÆGEKUNSTEN I DEN NORDISKE OLDTID

55 til Norge; herom hedder det således: »Pesten opstod først i Babylon i Særkland, kom så til det hellige land og lagde Jerusalem øde, gik så over havet og til pa- vens land, siden kom den til Frankrig, Saksland, nord over havet til England og hærjede dér borgen London, så at der ikke var flere tilbage end 14. Da sejlede en kogg (handelsskib) til Bergen og blev ikke losset, [ti] hele mandskabet døde, men såsnart ladningen kom op i byen, døde folk straks; så udbredte pesten sig over hele Norge, så at der ikke levede Vs af befolkningen, derpå over Shetland, Orknøerne, Syderøerne og Fær- øerne. Pesten ytrede sig således, at folk levede 3 halvdögn med stærk sting, så fik man blodspytning og dermed gik ånden (sjælen).« Også til Danmark kom pesten 1349, måske fra Norge, og hærjede landet forfærdelig. Det samme var tilfældet med Sverrig. Pesten kom ikke til Island, men så meget fryg- teligere hærjede den landet i 1402—03. Den kom med et skib (vistnok fra Norge). Folk døde inden 3 nætter; på mange gårde døde alle mennesker; på Skalholt bispegård var der tilbage kun bispen og to lægmænd osv. 1389 siges »en underlig sygdom at have hærjet hele Island, så hæftig, at folk på gårdene ikke kunde hjælpe sig selv (nemlig fordi de alle blev syge samtidig), men der døde ikke mange deraf«. Skulde der her ikke være tale om mæslinger? 9. Medicinsk litteratur. Der findes ingen hjemlig medicinsk litteratur. Ingen af de ovenfor nævnte og antydede læger har efterladt