Fyrretyve Aar Mellem Huder Og Skind

dings^Affald«, hvad der naturligvis belønnedes med en ordentlig Ørenfigen til Skræk og Advarsel. Lønnen var 2 Kroner »en Gang imellem til at more sig for«, og for denne svimlende Sum maatte han ogsaa arbej # de i Salteriet sammen med Borum og for omtalte Niels. Samme Niels, der holdt meget af de vaade Varer, mødte en Dag særlig paavirket, og S. N. Meyer sagde da til ham, »naa Niels, det gaar noget langsomt,« hvortil Niels øjeblikkelig svarede: »Ja, Grosser, man kan ikke køre med Iltog for 14 Kroner om Ugen«. Da der paa den Tid hverken fandtes Telefoner eller Cykler, var man henvist til »Apostlenes Heste« og først nogle Aar senere kom de rigtige Heste. Denne Forbedring bragtes dog foreløbig kun i Stand ved et Kompromis. Borum købte en af Berider Hinnées gamle Vogne, og Hesten, der forøvrigt var en Hingst, laante de mod at betale Foderet. Medens Borum i Reglen passede det hjemlige Arbejde og med Søm#Posen paa Maven ofte selv gik og spilede Skindene —i Reglen med en eller anden Byld i Halsen eller Nakken — var det S. N. Meyer, der ved Rejser rundt om i Landet sluttede de nødvendige Kontrakter med Hensyn til Skindleverancerne. Hans gamle Fader følte sig saa i en saadan Periode forpligtet til at se efter, at alt var i Orden, hvilket frem# gaar af følgende Linier i et Brev fra Borum til S. N. Meyer: »Din Fader har hver Dag besøgt mig og spurgt, om jeg trængte til Penge«. Der er noget vist rørende i dette Træk, som giver et godt Indblik i svundne Tiders Karakter og Tænkemaade. 16