Panama Kanalen I 1912
Forfatter: C.P.O. Moltke
År: 1912
Forlag: Forslagstrykkeriet
Sted: Kjøbenhavn og Kristiania
Sider: 137
UDK: 626.1-3
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
forsynede med Mellemporte saaledes anbragte, at Slusen kan
deles i 2 Dele paa henholdsvis 600 og 400 Fods Længde.
Hensigten hermed er at spare Vand ved Passage af kortere
Skibe, som efter deres Længde kan benytte den ene eller
den anden af de tvende Afdelinger.
De store Fyldetunneler controlleres ved Ventiler (stem
valves), som ere anbragte i Nærheden af Sluseportene. De
mindre Tunneler aabnes og lukkes ved cylindriske, verticale
Ventiler. Ventil Systemet er nøje beskrevet i Canal Com-
missionens Beretning for 1910 („Annual Report of the Isth-
mian Canal Commission for the Fiscal Year ending June 30,
1910“), som vil kunne erholdes til Gennemsyn af Interesserede
ved Henvendelse til Udenrigsministeriet.
Til Forebyggelse af Ulykkestilfælde er der ved hver Sluse
indført forskellige Sikkerhedsforanstaltninger.
Der er saaledes anbragt Dobbeltporte i alle de øvre Sluser.
Til at stoppe Skibet, naar det kommer ind i Slusen, er
der anlagt et System af Kæder tværs over Slusen. Naar
Kæden tages i Brug, hæves den til Vandfladens Overkant;
er den ude af Brug, sænkes den, til den ligger i en Rende
i Slusens Bund. Naar Skibet tager paa Kæden, udøves der
Modstand af et hydraulisk Apparat anbragt paa hver Side af
Slusen. Det er beregnet, at Kæden vil kunne standse et Skib
paa 10,000 Tons med 3,9 Knobs Fart eller et 5,000 Tons Skib
med 5 Knobs Fart paa 70 Fod, regnet fra det Punkt, da
Skibet tager paa Kæden.
Kædestoppere have været i Brug i England i c. 15 Aar, i
Barry Dokkerne, og ere senere indført i Grangemouth og
Tyne Dokkerne og Immingham Dokkerne ved Grimsby;
men Modstanden udøvedes her kun fra en Side af Slusen
ved Friction af en Tromle, om hvilken Kæden er lagt flere