Selverhverv

135 Mtsluden kan saavel tilberedes varm som kold, og Sæbe- jyderne vælge oste den sidste Maade, deels fordi der ikke benyttes en concentreret Lnud, og deels fordi der, naar man bruger Aste og den udblødes med hedt Vand, ogsaa faaer de fremmede Salte opløste, og man derfor derved er vant til at anvende koldt Vand. Hvad Forholdet af ben anvendende Kalk til de kulsure Alkalier angaaer, saa har det viist sig, at der af godt brændt Kalk medgaaer: paa 100 Vægtdele Soda omtrent 50—60 Vægtdele Kalk, paa 100 — Potaske — 60-80 — —, og paa 100 — Aste — 8—10 — Den brændte Kalk lædstes med Vand til Pulver, det viI sige, at Kalken dyppes eller overheldes saa længe med Vand, til den falder ud i Pulver. Foruden den relative Mængde Kalk i Forhold til Alkalierne, kommer Mængden af Vand ved Luudtilberedningen endnu i væsentlig Betragtning. Det er et mærkværdigt Tilfælde, at lædstet Kalk ikke tiltrækker nogen Kulsyre af en concentreret Oplosning af Potaske eller Soda, men at Sønderlæggelsen først finder Sted, naar Opløs- ningen er fortyndet. Saaledes bliver t. Er. 1 Deel kulsuur Kali opløst i 4 Dele Vand, stet ikke ætsende ved lædstet Kalk, men Sønderlæggelsen indtræder først rigtig, naar der er taget 10 Dele Vand til 1 Deel Kali. Naar Sønderlæggelsen stal udføres uden Varme, saa er ni endnu større Fortyndelse nødvendig. Tilberedning af Ajkelnnd. Til Sæbekogning niaa der kun anvendes Aske as Træ, og helst af Bøgetræ, men aldeles ikke af Tørv eller Steenkul. Den rene Træaske stilles ved Sigtning fra de større Kulstykker og ufor- brændte Dele, lægges paa en med Steen udlagt Plads, fugtes med Vand eller svag Lund og gjennemarbeides godt, til hele Massen er fugtig. Derpaa dannes en Grube i Asteluden, hvori den brændte Kalk lægges, den lædstes med Vand, og saasnart den er Henfaldet til Pulver, bækkes den paa alle Sider med Asten, Hvor- paa hele Bunken æltes sammen med en Slags Træstraber, for at danne en inderlig Blanding af Kalken og Asken. Til Sønderlæggelsen af denne Blanding udfordres der nu blot Vand, hvorved den behandles i et Luudkar. Dette er et Trækar med dobbelt Bund , hvoraf den øverste er gjennemboret. I det underste Rum er der en Hane, ifør at kunne aftappe Vædsten.