Selverhverv
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1872
Forlag: F. Jespersen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 766
UDK: 66(083)
Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.
Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
135
Mtsluden kan saavel tilberedes varm som kold, og Sæbe-
jyderne vælge oste den sidste Maade, deels fordi der ikke benyttes
en concentreret Lnud, og deels fordi der, naar man bruger Aste
og den udblødes med hedt Vand, ogsaa faaer de fremmede
Salte opløste, og man derfor derved er vant til at anvende
koldt Vand.
Hvad Forholdet af ben anvendende Kalk til de kulsure
Alkalier angaaer, saa har det viist sig, at der af godt brændt Kalk
medgaaer:
paa 100 Vægtdele Soda omtrent 50—60 Vægtdele Kalk,
paa 100 — Potaske — 60-80 — —,
og paa 100 — Aste — 8—10 —
Den brændte Kalk lædstes med Vand til Pulver, det viI
sige, at Kalken dyppes eller overheldes saa længe med Vand, til
den falder ud i Pulver.
Foruden den relative Mængde Kalk i Forhold til Alkalierne,
kommer Mængden af Vand ved Luudtilberedningen endnu i
væsentlig Betragtning.
Det er et mærkværdigt Tilfælde, at lædstet Kalk ikke tiltrækker
nogen Kulsyre af en concentreret Oplosning af Potaske eller
Soda, men at Sønderlæggelsen først finder Sted, naar Opløs-
ningen er fortyndet. Saaledes bliver t. Er. 1 Deel kulsuur Kali
opløst i 4 Dele Vand, stet ikke ætsende ved lædstet Kalk, men
Sønderlæggelsen indtræder først rigtig, naar der er taget 10 Dele
Vand til 1 Deel Kali. Naar Sønderlæggelsen stal udføres uden
Varme, saa er ni endnu større Fortyndelse nødvendig.
Tilberedning af Ajkelnnd.
Til Sæbekogning niaa der kun anvendes Aske as Træ, og
helst af Bøgetræ, men aldeles ikke af Tørv eller Steenkul. Den
rene Træaske stilles ved Sigtning fra de større Kulstykker og ufor-
brændte Dele, lægges paa en med Steen udlagt Plads, fugtes med
Vand eller svag Lund og gjennemarbeides godt, til hele Massen
er fugtig. Derpaa dannes en Grube i Asteluden, hvori den
brændte Kalk lægges, den lædstes med Vand, og saasnart den er
Henfaldet til Pulver, bækkes den paa alle Sider med Asten, Hvor-
paa hele Bunken æltes sammen med en Slags Træstraber, for at
danne en inderlig Blanding af Kalken og Asken.
Til Sønderlæggelsen af denne Blanding udfordres der nu
blot Vand, hvorved den behandles i et Luudkar. Dette er et
Trækar med dobbelt Bund , hvoraf den øverste er gjennemboret.
I det underste Rum er der en Hane, ifør at kunne aftappe
Vædsten.