ForsideBøgerSelverhverv

Selverhverv

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1872

Forlag: F. Jespersen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 766

UDK: 66(083)

Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.

Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 774 Forrige Næste
136 Paa den gjennemborede Bund kommes forst et Lag Halm, og derpaa lægges Aste- og Kalkblandingen. Der heldes lidt ester lidt Vand derpaa, og naar hele Massen er gjennemtrængt deraf, fyldes Luudkarret med Vand. Fra Begyndelsen af holdes Hanen forneden aaben, for at staffe Luften Udgang, men den lukkes, naar Luden begynder at flyde. Luudkarret stal nu staae omtrent i 18—24 Timer, i hvilken Tid Dannelsen af Mtsluden foregaaer. Den kan derefter aftappes, hvorved forst den stærkeste Lund af 20—25 Grader BraumS, Zldluden, lober af. Karret fyldes igjen med Vand, staaer ligeledes, aftappes, og derved erholdes en Afretningslund af 8—10 Graders Styrke, og ved en tredie Udtrækning erholdes en svag Lnud af 3—4 Graders Styrke. Den svage Luud anvendes sædvanlig til Fugtning af Asten ved næste Luudtilberedning, for at den deri værende Alkali ikke stal gaae tabt. Tilberedning af Lund af Potaske eller Soda. Denne Maade er meget sintplere. Den torre Potastr eller Soda blandes med den lædstede Kalk som Pulver, og kommes i Luudkarret. Ved Aftapningen lober Luden strar plumret af, fordi den fine Kalk ofte folger med. Til Luudtilberedning af Potaske eller Soda anvendes derfor en Tilsætning af Træaste, da Erfaringen har lært, at Klaringen saa bliver fuldstændig. Det er det fine Kul, font er i Asken, der fremleder Klaringen, hvorfor der i de engelste Sæbefabrikker paa Sigtebunden af de fiirkantede Jern- luudkar, anbringes et Lag fine Kul, der er meget virksomt som Filtreerapparat. Om Sabekogning i Almindelighed. Under Sæbe forstaaes i Chemien en Forbindelse as en eller flere fede Syrer, som Stearin-, Margarin- og Elainsyre med et basist alkalist Legeme, navnlig Kali og Natron, eller med Jordarter og Metalilter. Det er kun de alkaliske Sæber, der rre opløselige i Vand, alle andre ikke. De Sæber, der kun indeholde lidt Stearinsyre og meget Elainsyre, ere blode, hvilket især gjælder Kalisæberne, medens Natronsæberne ere stearinrigere, og derfor ogsaa Haarde. Til Sæbedannelse af 100 Vægtdele Fedt udfordres der 21 Procent Kali og 14 Procent Natron; tager Sæbesyderen mere af de alkaliske Legemer, saa danne de med overskydende Vand en Underluud, som indeholder Glycerin. Hvorledes Luden tilberedes, er tidligere omtalt. Gron eller sort Sæbe. Til denne Sæbesort, der er den