Selverhverv
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1872
Forlag: F. Jespersen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 766
UDK: 66(083)
Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.
Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
136
Paa den gjennemborede Bund kommes forst et Lag Halm,
og derpaa lægges Aste- og Kalkblandingen. Der heldes lidt ester
lidt Vand derpaa, og naar hele Massen er gjennemtrængt deraf,
fyldes Luudkarret med Vand. Fra Begyndelsen af holdes Hanen
forneden aaben, for at staffe Luften Udgang, men den lukkes, naar
Luden begynder at flyde.
Luudkarret stal nu staae omtrent i 18—24 Timer, i hvilken
Tid Dannelsen af Mtsluden foregaaer. Den kan derefter aftappes,
hvorved forst den stærkeste Lund af 20—25 Grader BraumS,
Zldluden, lober af. Karret fyldes igjen med Vand, staaer
ligeledes, aftappes, og derved erholdes en Afretningslund af
8—10 Graders Styrke, og ved en tredie Udtrækning erholdes en
svag Lnud af 3—4 Graders Styrke.
Den svage Luud anvendes sædvanlig til Fugtning af Asten
ved næste Luudtilberedning, for at den deri værende Alkali ikke
stal gaae tabt.
Tilberedning af Lund af Potaske eller Soda.
Denne Maade er meget sintplere. Den torre Potastr eller
Soda blandes med den lædstede Kalk som Pulver, og kommes i
Luudkarret. Ved Aftapningen lober Luden strar plumret af, fordi
den fine Kalk ofte folger med. Til Luudtilberedning af Potaske
eller Soda anvendes derfor en Tilsætning af Træaste, da Erfaringen
har lært, at Klaringen saa bliver fuldstændig. Det er det fine
Kul, font er i Asken, der fremleder Klaringen, hvorfor der i de
engelste Sæbefabrikker paa Sigtebunden af de fiirkantede Jern-
luudkar, anbringes et Lag fine Kul, der er meget virksomt som
Filtreerapparat.
Om Sabekogning i Almindelighed.
Under Sæbe forstaaes i Chemien en Forbindelse as en eller
flere fede Syrer, som Stearin-, Margarin- og Elainsyre med et
basist alkalist Legeme, navnlig Kali og Natron, eller med Jordarter
og Metalilter. Det er kun de alkaliske Sæber, der rre opløselige
i Vand, alle andre ikke. De Sæber, der kun indeholde lidt
Stearinsyre og meget Elainsyre, ere blode, hvilket især gjælder
Kalisæberne, medens Natronsæberne ere stearinrigere, og derfor
ogsaa Haarde. Til Sæbedannelse af 100 Vægtdele Fedt udfordres
der 21 Procent Kali og 14 Procent Natron; tager Sæbesyderen
mere af de alkaliske Legemer, saa danne de med overskydende Vand
en Underluud, som indeholder Glycerin.
Hvorledes Luden tilberedes, er tidligere omtalt.
Gron eller sort Sæbe. Til denne Sæbesort, der er den