Selverhverv
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1872
Forlag: F. Jespersen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 766
UDK: 66(083)
Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.
Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
139
Slrbtkogning af Talg i Almindelighed.
Naar Talgsæbe tilberedes af Oxetalg og Potaske eller af al-
mindelig Aste, kan man af meget urene Materialier dog frem-
bringe en forholdsmæssig meget hvid Sæbe; dette kan kun skee ved
et Konstgreb med Udsaltning', hvorved den halv fuldendte Sæbe
let stilles fra Underluden. Ved en oftere Verling af Lnud er-
holdes altid renere og fuldkomnere Sæbe.
Sæbetilberedning med Asteluud, der forholdöviis kun inde-
holder lidt Kali, Har ved Udsaltningen endnu den Fordeel, at man
kan aftage den vandholdige Lund, der ved Fedtet allerede er stilt
ved Kalien, og Sæbedannelsen af den halv færdige Sæbe kan
fortsættes med ny Luud, hvorved der kan erholdes en forholdsviis
ftorre Mængde Sæbe af ectt Kogning.
Den almindelige Vastesæbe, haard Sæbe, er hvidgraa eller
guulagtig graa og fast, uagtet den er tilberedt med Kali; men
for at gjore den fast, maa der tilsættes Kogsalt, der indeholder en
stor Mængde Natron.
Til denne Sæbe tages der meest Talg og alleflags Affald af
dyrist Fedt, hvilket ogsaa kan være fordærvet; thi Erfaringen Har
lært, at Talg, der endog er noget raadden, giver mere og bedre
Sæbe, end den, der endnu er kornet.
For at koge Sæbe, hvilket godt kan udfores i mange HuuS-
holdninger, naturligviis i mindre Forhold, vælger Sæbesyderen et
rummeligt, lyst, tort Værksted, der om muligt maa være forsynet
med en Brond, og Sæbeafkjolingskarret, Luudkarret og Sæbe-
formen bor Have Plads deri. Der anbringes tillige et aabent
Ildsted, foruden det faste under Kjedlen. Der stal være et vand-
tæt Askekammer ved Siden deraf eller derover, samt et ildfast
Rum til Opbevaring af Kalken, hvori deri ikke fordærves, og
endelig et Rum til Opbevaring af Fedtet.
Foruden de nævnte Apparater, maa der endnu i Værkstedet
være et Aræometer, en Formkasse, en Rorestede eller Rorespartel
og flere andre Sorter almindeligt Dærktoi.
Der tilberedes forst en god LEtsluud. Paa en indmuret
Plads udrystes nemlig god Træaste, der stænkes med Vand og
stufles godt mellem hinanden; samtidigt lædstes brændt Kalk og
blandes derefter med Asten, eller ogsaa gjores der en Grube i
Asten, den ulædstede Kalk kastes deri, den bedækkes atter med den
fugtige Aste, lædstes paa denne Maade, og blandes senere godt
sammen. Kalken stal gjore Luden kaustist. Til 8 Dele god Træ-
aske regnes 1 Deel brændt Kalk. Mangler man Træaste, kan der
bruges 4 Dele Potaste og 5 Dele Kalk,"der da blandes med noget
Træaste, eller 1 Deel Soda og 1 Deel brændt Kalk, hvori der