ForsideBøgerSelverhverv

Selverhverv

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1872

Forlag: F. Jespersen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 766

UDK: 66(083)

Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.

Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 774 Forrige Næste
139 Slrbtkogning af Talg i Almindelighed. Naar Talgsæbe tilberedes af Oxetalg og Potaske eller af al- mindelig Aste, kan man af meget urene Materialier dog frem- bringe en forholdsmæssig meget hvid Sæbe; dette kan kun skee ved et Konstgreb med Udsaltning', hvorved den halv fuldendte Sæbe let stilles fra Underluden. Ved en oftere Verling af Lnud er- holdes altid renere og fuldkomnere Sæbe. Sæbetilberedning med Asteluud, der forholdöviis kun inde- holder lidt Kali, Har ved Udsaltningen endnu den Fordeel, at man kan aftage den vandholdige Lund, der ved Fedtet allerede er stilt ved Kalien, og Sæbedannelsen af den halv færdige Sæbe kan fortsættes med ny Luud, hvorved der kan erholdes en forholdsviis ftorre Mængde Sæbe af ectt Kogning. Den almindelige Vastesæbe, haard Sæbe, er hvidgraa eller guulagtig graa og fast, uagtet den er tilberedt med Kali; men for at gjore den fast, maa der tilsættes Kogsalt, der indeholder en stor Mængde Natron. Til denne Sæbe tages der meest Talg og alleflags Affald af dyrist Fedt, hvilket ogsaa kan være fordærvet; thi Erfaringen Har lært, at Talg, der endog er noget raadden, giver mere og bedre Sæbe, end den, der endnu er kornet. For at koge Sæbe, hvilket godt kan udfores i mange HuuS- holdninger, naturligviis i mindre Forhold, vælger Sæbesyderen et rummeligt, lyst, tort Værksted, der om muligt maa være forsynet med en Brond, og Sæbeafkjolingskarret, Luudkarret og Sæbe- formen bor Have Plads deri. Der anbringes tillige et aabent Ildsted, foruden det faste under Kjedlen. Der stal være et vand- tæt Askekammer ved Siden deraf eller derover, samt et ildfast Rum til Opbevaring af Kalken, hvori deri ikke fordærves, og endelig et Rum til Opbevaring af Fedtet. Foruden de nævnte Apparater, maa der endnu i Værkstedet være et Aræometer, en Formkasse, en Rorestede eller Rorespartel og flere andre Sorter almindeligt Dærktoi. Der tilberedes forst en god LEtsluud. Paa en indmuret Plads udrystes nemlig god Træaste, der stænkes med Vand og stufles godt mellem hinanden; samtidigt lædstes brændt Kalk og blandes derefter med Asten, eller ogsaa gjores der en Grube i Asten, den ulædstede Kalk kastes deri, den bedækkes atter med den fugtige Aste, lædstes paa denne Maade, og blandes senere godt sammen. Kalken stal gjore Luden kaustist. Til 8 Dele god Træ- aske regnes 1 Deel brændt Kalk. Mangler man Træaste, kan der bruges 4 Dele Potaste og 5 Dele Kalk,"der da blandes med noget Træaste, eller 1 Deel Soda og 1 Deel brændt Kalk, hvori der