Selverhverv

140 ligeledes blandes noget Træafle, for at gjore Blandingen mere poret, og lette Udblødningen. Efter nogen Tids Forlob kommes Blandingen i Luudkarret; dette har 4—6 Tommer over den egentlige Bund, en gjennem- boret Dobbeltbund, Hvorpaa lægges Halm, Blandingen kommes deri, og overheldes med blodt Vand, der flyder ned i det tomme Rum, som Luud og kan aftappes i en under Luudkarret anbragt Beholder, Sumpen. Da Luden i Begyndelsen er svag, saa maa den flere Gange heldes op igjen i Luudkarret. Naar Luden er stærk nok, det vil sige, indeholder 18—20 Procent Kali, optages den, og der heldes frisk Luud i Luudkarret, hvorved der erholdes en svag Luud af 4—6 Procent Kaligehalt, der benyttes til den næste Luudtilberedning. For det meste er Luden, naar den konimer af Luudkarret, ikke stærk nok til Oplos- ning af Fedtet eller Olien, og den indkoges derfor i Kogekjedlen, Sæbekjedlen, til et Honseæg kan svomme paa den. Den Hedder da Mesterluud. Sæbekjedlen er enten af Zernblik, eller bedre, af Stobejern, den maa rumme 360—480 Potter, og være forsynet med en bred Trækant, der er udkittet med Kalk, Jernstilspaaner og fine Tegl- steensstykker, fugtet med Luud. Ludens Kaligehalt prøves sikrest med en Luudmaaler. Det til Sæben bestemte Oxe- eller Bedetalg stæres istykker og smeltes i Sæbekjedlen, eller kommes i en Pilekurv, eller i et Kobberkar med Huller (Barette), idet den gode Talg da flyder ud igjennem Hullerne, og Ureenlighederne blive tilbage. Der sættes derpaa saa megen Luud til, at ^ Deel af Kjedlen forbliver tom. Dette kaldes det første Vand. Under bestandig Omrøring og idet der fra Tid til anden tilsættes noget Luud, bliver Massen tyk efter 9 Timers Forlob, efter en forsigtig Kogning, for at den ikke stal brænde paa; for hvert Pd. Talg tilsættes derpaa en Haandfuld Salt, hvorefter Massen bliver staaende. Natronet i Saltet forbinder sig nu med Fedtet, og danner en Natronsyre, niedens Katten, der forud var forbundet med Fedtet, træder til Saltsyren. Imellem forbinder Luudsaltet Fedt og Vand ved Sæbens Forfærdigelse. Luden, der er heldt til Talgen, danner en seig Masse (Liim, Sæbeliim), hvis Tæthed bestemmer den kom- mende Sæbes Godhed. Morgenen efter, at det Anførte er fleet, koges Massen igjen (andet Vand), til den ikke mere klæbrer ved Fingrene, men løber traadformet af Rørestokken, som en eensartet Deig; den sies derpaa, idet den heldes gjennem et mellem Opstandere udspændt Klæde, over i Afkjølingskarret, der er et Kar af Fyrretræ, som staa