Selverhverv

141 nær ved Sæbekjedlen, for strax at kunne ose Sæben deri. Den kommes derpaa atter i Kjedlen, og koges endnu 8—9 Timer, hvorved der endnu, ester Fornodenhed, tilsættes noget Luud eller Talg. Nu kommes Luden med i det hoieste 20 Pd. Salt i Kjedlen, hvilket kaldes Udsaltningen, og man har flere Tegn paa, hvilke senere omtales, om Sæben er god, eller om den Har for megen eller for lidt Luud (trebie Vand). Naar Massen er færdig, kommes den igjen i Afkjolingskarret, Hvor Luden stiller sig fra og aftappes. Derefter folger een eller flere Timers Klarkogning, hvor de dannede Plader paa Over- fladen oploser sig i Skum, og dette i Blærer, der ere gjennem- sigtige som Glas (Sæben staaer i Glas), Hvorpaa den ende- lig korner sig og krystalliserer. Saalænge Sæben koges i tykke Plader, kastes den med Rorespartelen mod et lodret Dækbrædt, men naar den bliver let og taber Skummet, tildækkes Kjedlen og man lader Sæben bruse (Sæben piber eller sveder) og Laaget sættes paa. Sæben svommer da i | Time paa Luden i Krystalform. Den er da kogt klar eller kogt i Kjærne. For at den ganske kan stille sig fra Luden, trækkes Trærorestangen lodret gjennem Sæben. Derefter folger Udflagningen af Sæben i Sæbeformen (Sæbekasser, Formkasser), der bestaae af Trækasser, Hvis Bund er gjennemboret, og hvorpaa to eller fire Sidevægge kunne staaes ned, og som er udlagt med Lærreds Klæder. Den efter Kogningen tilbageblevne Luud, kaldes Modcr- luud, og benyttes især til Vast og Blegning. Den i Formen aldeles afkjolede Sæbe stæres paa et vand- ret Bord i eensformede Stykker (Rigler, Stænger), og det fleer enten ved Hjælp af en Mesfingtraad med to Haandgreb, den blodere Sæbe, af en Snor, i storre Fabrikker med Knive og i endnu storre, ved egne Mastiner. Naar Luden har det rigtige Forhold til Kalken, faaer Sæben et marmoreret Udseende, naar man ved Afkjoligen i Formen trækker Rorestokken derigjennem. Naar der nemlig trækkes parallelle Streger, erholde Aarerne i Sæben Figur af Mandler (Mandel- sæbe), og trækkes der runde Streger, Figur af Blomster (Blom stersæbe). Er Sæben derimod glat og har ingen Aarer, det vil sige, intet marmoreret Udseende, saa soger man at give den dette, idet Sæben, naar den er færdig til Optagning, igjen koges noget over middel Ild, efterat der er tilsat noget god Luud, dog uden Salt, hvorved Sæben slibes. Kraften af ben slebne Sæbe forstærkes veb en ny Tilsætning af flarp Luud.