Selverhverv

 164 Naar den hele Masse er i rolig Kogning, og Sæben ved Preve viser den rigtige Consistents, saa udslukkes Ilden, og Sæben oses i Formene. Det sees deraf, at Slibningen er en Operation, Hvorved man egentlig kun soger at gjore det godt, hvad der er forfejlet ved Afretningen. Var denne udfort regelret, saa er det ikke nod- vendigt, at koge Sæben til Kjærne, og da atter oplose denne ved at meddele den et tilborligt Vandgehalt. Sæben be- høvedes da kun at koges „i Plader", Hvorpaa den strax fyldtes i Formene. Ved Kogningen paa Kjærnen og den derefter følgende Slibning opnaaes der det samme, som der indvandtes ved Afret- ningen og Kogningen paa andet og tredie Vand, nemlig, at ind- vinde en saa coneentreret Sæbe, som muligt. Mange Sæbe- sydere koge derfor strax paa Kjærne, istedetfor at fuldende Af- retningen paa flere Gange Vand, og søge da ved Slibningen at erstatte det Manglende; man betegner begge de forskjellige Kogninger med Udtrykkene: „Kogning paa Limen" og „Kog- ning paa Kjærnen." Formningen af Sæben fleer ved Indøsning af den færdige Sæbe i flirkantede Trækasser, hvis Sider ere indrettede til at ligge ned, men dog passe saa godt sammen og stutte saa godt, at ingen Sæbe kan løbe ud, men at de enkelte Dele dog let og rafl kunne tages fra hinanden. Den i Formene øsede Sæbe stivner deri ved Afkjøling efter længere eller kortere Tid. Derved dannes en Slags naturlig Marmorering ved den ueensdannede Blanding, som Sæben fremstiller. Denne Marmorering, som især fremtræder ved Kjærnesæben, søger man at efterligne ved de vand- holdige Sæder ved konstig Tilsætning af farvende Substantser, som s. Ex. af Zernvitriol eller Engelflrødt til Sæbelimen. I og for sig besidder allerede den anvendte Afle- eller Potaflelnud Jord- og Metalilter nok, for med Fedtsyren at forvandle den til Iord- eller Metalsæbe. Ved rolig Afkjøling afsætte disse uopløselige Sæber fine, marmorerede Aarer, hvis større Udbredelse aftager med den raflere Afkjøling, saa at Sæben ved en nieget Hurtig Afkjøling erholder en granitagtig Tegning. For ved Fremstillingen af de glatte, hvide Sæber at forhiitdre denne Marmorering, bliver den i Formene opøsede Masse vedvarende rørt skarvet) med en Rørespartel, indtil Sæben stivner. Naar Sæben ved Jndøsningen i Formene viser sig for kjærnefuld eller kraftig, saa kan dens for ringe Vandindhold af- hjælpes derved, at Sæben karves langsomt need en Rørespartel og