Selverhverv
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1872
Forlag: F. Jespersen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 766
UDK: 66(083)
Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.
Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
163
uregelmæssige Masser, „i Plader", over Hinanden. Vand-
dampene finde mere Modstand at overvinde i den seige Masse, og
man kan bemærke den saakaldte Pibning, eller at „Sæben
snakker."
Skummet synker lidt efter lidt, Sæben samler sig i safte
Masser, som Vanddampene gjennembryde med Kraft, og den
Tilstand begynder at indtræde, Hvor Kogsaltoplosningen ikke til-
trækker mere Vand af Sæben , og Dannelsen af Kjærnesæben er
da fuldendt. Sæben giver ved Tryk med Tommelfingeren en
sammenhængende, boielig Masse, der hverken kan smores eller itu-
brækkes, men danner sig til en glattende Masse mellem de sammen-
trykte Fingre, og dette'er den saakaldte Kjærneprov e.
Da Kjærnesæben imidlertid er for dyr til Handel, saa er det
Hensigtsmæssigere, at fremstille en mere vandholdig Sæbe, og der-
for fortsættes kun Klarkogningen, til Sæben skyder sig i Plader,
eller ogsaa koges den fuldkommen til Kjærne, og deu dannede
Kjærnesæbe meddeles da atter det nodvendige Vand ved Kogning
med svag Luud.
Slibningen. Denne Operation adskilles i
a) Slibning fra oven, og
b) Slibning fra neden.
Slibningen fra oven. Naar Sæben er kogt klar, og
Dannelsen af Kjærnesæben er indtraadt, forstærkes Ilden, og den
tit Slibning tjenende Vædske stænkes lidt efter lidt over Sæben,
og efter denne deelvise Tilsætning, ventes der saa længe, til
Massen igjen er i Kogning. Ved den formerede Vandbeholdning
afgiver Luden igjen noget Vand til Sæben, denne ophoret at være
Kjærne, og gaaer over i en flydende Masse, Hvorpaa Ilden ud-
slukkes, efteråt Kogningen endnu er fortsat nogen Tid, og Under-
luden gives faaledes Tid til at sætte sig, Hvorpaa Sæben oses i
Formene. „ .
Den Vædske, der vælges tit Slibningen afhænger af Kfærnens
Beskaffenhed. Mangler Kjærnen endnu noget Alkali, og Sæben
er for svag, saa slibes nred en middelstærk Luud. Er Afretningen
derimod overdreven, faa at Underluden endnu er betydelig siikkerrde
paa Tungen, saa maa der slibes med Vand, hvilket vil udtrække
den overflodige Alkali af Sæben.
Slibningen fra neden koster ligefaa megen Ted og Om-
kostninger tit Brændemateriate, som Kogning af et Heelt Vand.
Sæberr kommes efter Klarkogningen i Afkjolingskarret, Underluden
afheldes, og den rene Kjedel fyldes med saa megen Sllbrungs-
vædske, at den kommer til at staae over Ildcirrulationen. Ksærne-
sæben oses derpaa i Kjedlen, og stilles rigtig med deelvirs Salt-
tilsætning, saa at Kjærnen smelter, dog uden at danne Uim.
(11*)