Selverhverv
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1872
Forlag: F. Jespersen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 766
UDK: 66(083)
Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.
Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
162
Sæbeliim koges saa længe, til den er klar og gjennemsigtig, og
flyder fra Spartelen i sammenfluttende Striber, men ikke i Draaber,
og til den næsten kan trækkes ud i Traade. Denne Operation
kaldes Afretningen af Sæben, og Mange foretage den førend
Udsaltningen. Den dertil anvendte Lund kaldes Afretnings-
luden, og stal Have en Styrke af 8— 11 Grader Beaums.
Anvendes der Afkelnud og ordinairt Fedt, saa maa man lade sig
noie med en tykflydende, ikke aldeles gjennemsigtig Sæbeliim, og
da først foretage Afretningen fenere.
Udsaltningen skeer ved Tilsætniilg af tørt Kogsalt og først
i forholdsviis større Mængde. Ved de første Portioner af Kogsalt
bevirkes Forvandling til Natronsæbe, og saasnart dette er
fuldendt, steer Udskilningen af Sæben ved Resten af Kogsaltet.
Ved den første Portion Kogsalt bliver Limen mere flydende, men
derpaa løber den sammen til hvidagtig fnokket Vox, som ved Op-
tagning med Spartelen lader Saltopløsningen løbe igjennem.
Ved at standse Fyringen under Kjedlen, afsætter Underlnden sig
rolig, og nu afhænger det af Sæbekjedlens Beskaffenhed, om den
foroven svømmende Sæbe ffal øses af i Afkjølingskarret, eller om
Underluden kan aftappes ved en Hane, der er anbragt nærved
Kjedlens Bund, uden at Sæben behøver at øses af.
Afretningen og Kogningen paa andet og 'tredie
Vand. Den halvfærdige Sæbemasse i Kjedlen overheldes igjen
med Afretningsluud og bringes til Kogning. Sæben vil da op-
tage den endnu manglende Alkali, som kjendes derpaa, at Luden
efter længere Kogning taber sit Stik, det vil sige, dens skarpe
Smag paa Tungen. Derved gaaer endnu flere Ureenligheder ned
i Underluden. Denne Operation kaldes Kogning paa andet
Vand, og hvis man fra først af har benyttet meget urene Materialier,
og hvis Sæbelimen endnu ikke har den ønffede Klarhed, saa gjen-
tages denne Operation, og Sæben kan endnu koges paa tredie,
fjerde eller femte Vand. Hver Gang endes med Udsaltning,
for at den afsatte Underluud kan aftappes.
Naar Sæbelimen ved Afretningen og denne gjentagende
Kogning har faaet den nødvendige Klarhed og Consistents, faa ud-
saltes den paany, og der begyndes da paa
Klarkogningen af den færdige Sæbe. Ved denne
Operation fordampes stadigt mere og mere Vand, Underluden med
det deri værende Kogsalt bliver mere concentreret og udtrækker
mere Vand af den udstillende Sæbe, til et vist Punkt, Hvor da
Dannelsen af Kjærnesæben er fuldendt. Den kogende Masse i
Kjedlen Har da følgende Udfeende :
Sæben koger først blødskummende og stiger høit i smaa
Blærer; den erholder derpaa mere Consistents og flyder sig i