ForsideBøgerSelverhverv

Selverhverv

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1872

Forlag: F. Jespersen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 766

UDK: 66(083)

Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.

Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 774 Forrige Næste
162 Sæbeliim koges saa længe, til den er klar og gjennemsigtig, og flyder fra Spartelen i sammenfluttende Striber, men ikke i Draaber, og til den næsten kan trækkes ud i Traade. Denne Operation kaldes Afretningen af Sæben, og Mange foretage den førend Udsaltningen. Den dertil anvendte Lund kaldes Afretnings- luden, og stal Have en Styrke af 8— 11 Grader Beaums. Anvendes der Afkelnud og ordinairt Fedt, saa maa man lade sig noie med en tykflydende, ikke aldeles gjennemsigtig Sæbeliim, og da først foretage Afretningen fenere. Udsaltningen skeer ved Tilsætniilg af tørt Kogsalt og først i forholdsviis større Mængde. Ved de første Portioner af Kogsalt bevirkes Forvandling til Natronsæbe, og saasnart dette er fuldendt, steer Udskilningen af Sæben ved Resten af Kogsaltet. Ved den første Portion Kogsalt bliver Limen mere flydende, men derpaa løber den sammen til hvidagtig fnokket Vox, som ved Op- tagning med Spartelen lader Saltopløsningen løbe igjennem. Ved at standse Fyringen under Kjedlen, afsætter Underlnden sig rolig, og nu afhænger det af Sæbekjedlens Beskaffenhed, om den foroven svømmende Sæbe ffal øses af i Afkjølingskarret, eller om Underluden kan aftappes ved en Hane, der er anbragt nærved Kjedlens Bund, uden at Sæben behøver at øses af. Afretningen og Kogningen paa andet og 'tredie Vand. Den halvfærdige Sæbemasse i Kjedlen overheldes igjen med Afretningsluud og bringes til Kogning. Sæben vil da op- tage den endnu manglende Alkali, som kjendes derpaa, at Luden efter længere Kogning taber sit Stik, det vil sige, dens skarpe Smag paa Tungen. Derved gaaer endnu flere Ureenligheder ned i Underluden. Denne Operation kaldes Kogning paa andet Vand, og hvis man fra først af har benyttet meget urene Materialier, og hvis Sæbelimen endnu ikke har den ønffede Klarhed, saa gjen- tages denne Operation, og Sæben kan endnu koges paa tredie, fjerde eller femte Vand. Hver Gang endes med Udsaltning, for at den afsatte Underluud kan aftappes. Naar Sæbelimen ved Afretningen og denne gjentagende Kogning har faaet den nødvendige Klarhed og Consistents, faa ud- saltes den paany, og der begyndes da paa Klarkogningen af den færdige Sæbe. Ved denne Operation fordampes stadigt mere og mere Vand, Underluden med det deri værende Kogsalt bliver mere concentreret og udtrækker mere Vand af den udstillende Sæbe, til et vist Punkt, Hvor da Dannelsen af Kjærnesæben er fuldendt. Den kogende Masse i Kjedlen Har da følgende Udfeende : Sæben koger først blødskummende og stiger høit i smaa Blærer; den erholder derpaa mere Consistents og flyder sig i