ForsideBøgerSelverhverv

Selverhverv

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1872

Forlag: F. Jespersen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 766

UDK: 66(083)

Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.

Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 774 Forrige Næste
166 Dette Arbeide udføres bedst om Morgenen tidlig, og Hver Time den Dag omrores Luden grundigt. I den folgende Nat ffal Luden staae og sætte sig, og næste Morgen afheldes den, sor at Kogningen strax kan begynde. Luudbeholderen maa altid til- dækkes godt, for at sikre Indholdet for den fri Luft. Mængden af Luden bestemmer ogfaa Mængden af det Fedt, der kan koges med den. Er Sodaen af god Beskaffenhed og giver 25 Pd. der- af 100 Potter mild Luud af 12 Grader Beaums, og tilsættes Kalken forsigtig, saa Luud af 10 Grader. Fedt dannes til Sæbe, vil udgjore 105 Pd. erholdes i det Mindste 80 Potter ætsende Med disse 80 Potter Luud kan 70 Pd. som ved tilbørlig Anvendelse af Kogsalt Vandgehaltet af Sæben er dog saa stort, at den efter Udtørring paa et styggefuldt, luftigt Sted kun vil ud- gjore 85 Pd. Sæbekjedlens Størrelse. Til at koge 70 Pd. Fedt behøves en Kjedel paa i det Mindste 140 Potters Indhold, da den maa være endnu en Gang saa stor, som Massen indtaget i kogende Tilstand, for at undgaae den ellers let mulige Overkogning. Til 70 Pd. Fedt tages strax 20 Potter Luud, og senere 40, ialt 60 Potter. Den forste Kogning kaldes Forkogningen; Sæben og Luden kommes fanitidig i Kjedlen, der stal være mere bred end dyb, man lader Luden omtrent sætte sig i 1 Time, i hvilken Tid der tilsættes niere Luud, det bringes til Kogning og behandles paa følgende Maade: Forkogningen. Til Forkogningen bruges helst noget mere Luud end Halvdelen, da Sæben ikke stiger her, som ved Færdig- kogningen. Først kommes Luden i Kjedlen, og naar den koger, tilsættes Fedtet. Der maa iagttages det Oieblik, hvor begge for- enes til en temmelig stærk Sæbeliim, det vil sige, at der ikke dannes en for seig Masfe, men at lidt deraf, optaget med Spar- telen, kan trækkes i lange Traade. En for stærk Sæbeliim brænder let paa. Naar der har dannet sig en faadan Forbindelse mellem Fedtet og den angivne Mængde Luud, saa tilsættes | Pd. Kogsalt i Smaaportioner, og under vedvarende Omrøring, hvorved Ilden under Kjedlen maa dæmpes noget. Der fortsættes nit asvexlende at tilsættes 4 Lod Salt og 1 Pot Luud, uden at Blandingen i Kjedlen kommer af Kog og under Omrøring, til den hele angivne Portion Luud er forbrugt. Var Luden fuldkommen ætsende, Talgen reen og ikke for harsk, saa finder Sæbedannelsen meget Hurtig Sted, og det er da tilraadeligt, strax at tilsætte { Pd. Salt til Luden. Derved undgaaes det, at der dannes en for stærk Sæbeliim, der let brænder paa, men dette steer ikke, naar Saltet tilsættes, da Vandet i Luden forbindes med Saltet og be-