ForsideBøgerSelverhverv

Selverhverv

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1872

Forlag: F. Jespersen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 766

UDK: 66(083)

Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.

Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 774 Forrige Næste
167 gynder at udskille en fast Sæbe, der svømmer ovenpaa Luden, fordi den er lettere end denne. Luden danner da en Skillevæg mellem Sæben og Kjedlen. Virkningen af Kogsaltet er en anden ved Potastesæbe end ved Sodasæbe. Naar man nemlig har dannet en Luud af Træafle eller Potaste og tilberedt en Sæbe dernied, saa behøves der Kogsalt og det i større Mængde, for at forvandle Potastesæben (Kalisæbe), der i og for sig ikke er nogen haard Sæbe, til Natronsæbe, medens man ved uniiddelbar at benytte Soda, kun bruger Kogsaltet til at udstille Sæben fra Luden. Kogsaltet er en Forbindelse af Saltsyre og Natron, men det er Natronet, der i Forbindelse med Fedtet danner sig til en. saft Sæbe. Af Potaste erholdes derimod kun en blød Sæbe (Kalisæbe) og for at erholde en fast Sæbe deraf, tilsættes Kogsaltet. Saltsyren i Kogsaltet forbinder sig ber-- ved med Katten i Potasten til sattsum Kali og Natronet med Fedtet. Den almindelige grønne, ogsaa kaldte sorte Smøresæbe, er en Kalisæbe, til hvis Forarbejdelse der ikke tages Soda eller Kogsalt. Enhver almindelig haard Sæbe er altsaa egentlig en Sodasæbe, og den, der er tildannet med Potafle, er kun blevet det paa en Omvei. Førend den samtlige til Kogningen bestemte Luud forbruges, maa der oftere eftersees, om Sæbelimen har den tilbørlige Styrke, og begynder at udstille Lund. Hertil betjener man sig af et lille Stykke Brædt, omtrent dobbelt saa bredt, som en Lineal. Der optages dermed noget af Overfladen af den kogende Vædste og Brædtet holdes i en straa Retning. Naar Luden løber draabe- viis af den dannede Sæbe, saa vedblives der at tilsætte Luud og Salt, hvoraf der bagefter ved Tilsætning af den øvrige Lund, efter Maalet paa den allerede anvendte Mængde, maa tilsættes saameget mindre. Man niaa altsaa vogte sig for at tilsætte for- meget' Kogsalt. Har nu Sæben dannet sig saaledes, at den vel kan smøres, men ikke synes fedtet, faa fyldes den i et passende Kar, for at Luden kan udstilles. Synes Forbindelsen endnu for fedtet, saa tilsættes der elldnu noget af den Luud, som er bestemt til Færdigkogningen, tilligemed det tilbørlige Salt, indtil Fedtet- heden aldeles er forsvunden. Der hører kun ringe Ovelse til at kunne bedømme dette, og der er altid en Fordeel derved, at der ikke bruges for megen Lund til Færdigkogningen i Kjedlen, da Sæben stiger meget ved denne Esterkogning. Færdigkogningen. Sæben stilles fra Luden, denne fjernes, og i den rensede Kjedel kommes ; Deel af den tilbage- blevne Luud, som bringes til Kogning, Hvorpaa Sæben tilsættes lidt efter lidt. Dette sidste stcer, for at der ikke atter stal dannes Sæbettim, hvorfor der ogsaa afvexlende blandes Luud og Salt