Selverhverv
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1872
Forlag: F. Jespersen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 766
UDK: 66(083)
Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.
Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
184
A nm. Da det ved Tilberedningen af alle de anførte Drikke især
kommer an paa, at Spiritussen er af bedste Sort og
rectisiceret, og at alle de andre Bestanddele ere fortrin-
lige, saa maa det især anbefales Alle, der bo udenfor
Kjobenhavn, og som ville benytte disse Anviisninger, at
kjøbe de enkelte Bestanddele hos en af de største Materialister
her; thi anvendes der til Ex. fuselholdig Spiritus, saa vil det
fremkomne Produkt være aldeles ubrugeligt og cassabelt.
Middelfiin Franskbrændeviin.
brændeviinessents og 2 Drachmer Violblomstessents blandes med 3
Potter ægte Franskbrændeviin og 9 Potter Spiritus af 90 Procent
Tralles, samt tilsættes et filtreret Afkog af 4| Lod Zobannesbrød
og 2-^ Lod Rosiner i 6| Pot Vand.
Franskbrændeviin. 38 Potter Spiritus af 90 Procent
Tralles blandes med 24 Potter Vand, tilsættes 1 Pd. Eddikeæther
og farves med Carameltinktur.
Ordinair Franskbrændeviin. 6 Lod Franskbrænde-
viinessents og 2 Drachmer Violblomstessents opløses i 9 Potter
Spiritus, samt tilsættes et filtreret Afkog af 6 Lod Iohannesbrød
og 3 Lod Rosiner i 9| Potter Vand.
Farvning af Pe1sv«rk.
Pelsværk bliver enten farvet lige indtil Grunden af Haarene,
idet hele Skindet dyppes i Farvevædflen, og saaledes farves
Huden med, naar det ikke sikres ved et passende Overtræk; eller
ogsaa farves det kun paa Haarspidserne, idet Farven stryges paa
med en Børste. Denne FremgangSmaade kaldes at blende eller
stryge Skindene.
Haarenes naturlige Farve skriver sig især fra et Pigment,
der indeholdes i dem, hvilket for en Deel er af feed, og for en
Deel af Harpiragtig Natur, og hvortil de fleste Farvematerialier ikke
Have nogen Tiltrækning. Skal derfor Haarene farves, saa maa
dette Pigment enten bortskaffes, eller forandres saaledes i sin
Natur, at Haarene modtage de paastrøgne Farver, det vil sige,
de maa beitses.
Alkohol, Mther, Svovlsyre, svag Kaliluud og Ammoniak
gjøre her god Tjeneste; men mange i Uldfarveriet brugelige
Beitser, lader sig ikke anvende i Pelsfarveriet, fordi de enten flade
Haarenes Glands, eller fordi der er en Tilbøjelighed i dem, til
t filtre Haarene. Alle paa dyrifle og vegetabilske Trævler bruge-