ForsideBøgerSelverhverv

Selverhverv

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1872

Forlag: F. Jespersen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 766

UDK: 66(083)

Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.

Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 774 Forrige Næste
184 A nm. Da det ved Tilberedningen af alle de anførte Drikke især kommer an paa, at Spiritussen er af bedste Sort og rectisiceret, og at alle de andre Bestanddele ere fortrin- lige, saa maa det især anbefales Alle, der bo udenfor Kjobenhavn, og som ville benytte disse Anviisninger, at kjøbe de enkelte Bestanddele hos en af de største Materialister her; thi anvendes der til Ex. fuselholdig Spiritus, saa vil det fremkomne Produkt være aldeles ubrugeligt og cassabelt. Middelfiin Franskbrændeviin. brændeviinessents og 2 Drachmer Violblomstessents blandes med 3 Potter ægte Franskbrændeviin og 9 Potter Spiritus af 90 Procent Tralles, samt tilsættes et filtreret Afkog af 4| Lod Zobannesbrød og 2-^ Lod Rosiner i 6| Pot Vand. Franskbrændeviin. 38 Potter Spiritus af 90 Procent Tralles blandes med 24 Potter Vand, tilsættes 1 Pd. Eddikeæther og farves med Carameltinktur. Ordinair Franskbrændeviin. 6 Lod Franskbrænde- viinessents og 2 Drachmer Violblomstessents opløses i 9 Potter Spiritus, samt tilsættes et filtreret Afkog af 6 Lod Iohannesbrød og 3 Lod Rosiner i 9| Potter Vand. Farvning af Pe1sv«rk. Pelsværk bliver enten farvet lige indtil Grunden af Haarene, idet hele Skindet dyppes i Farvevædflen, og saaledes farves Huden med, naar det ikke sikres ved et passende Overtræk; eller ogsaa farves det kun paa Haarspidserne, idet Farven stryges paa med en Børste. Denne FremgangSmaade kaldes at blende eller stryge Skindene. Haarenes naturlige Farve skriver sig især fra et Pigment, der indeholdes i dem, hvilket for en Deel er af feed, og for en Deel af Harpiragtig Natur, og hvortil de fleste Farvematerialier ikke Have nogen Tiltrækning. Skal derfor Haarene farves, saa maa dette Pigment enten bortskaffes, eller forandres saaledes i sin Natur, at Haarene modtage de paastrøgne Farver, det vil sige, de maa beitses. Alkohol, Mther, Svovlsyre, svag Kaliluud og Ammoniak gjøre her god Tjeneste; men mange i Uldfarveriet brugelige Beitser, lader sig ikke anvende i Pelsfarveriet, fordi de enten flade Haarenes Glands, eller fordi der er en Tilbøjelighed i dem, til t filtre Haarene. Alle paa dyrifle og vegetabilske Trævler bruge-