Selverhverv
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1872
Forlag: F. Jespersen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 766
UDK: 66(083)
Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.
Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
263
alene fit Udspring fra Planternes Forskjellighed , men for Største-
delen i Bladenes Beskaffenhed, om de ere godt uddannede, godt
afrippede og godt tørrede, som Følge af den forudgaaende Be-
handling, og derfor er en Udsøgning af det Gode fra det mindre
Gode nødvendig. Tobaksfabrikanterne selv gjøre ofte ikke mange
Omstændigheder, de røge uden videre de tørrede Blade. Vor
fiint uddannede Smag forlanger, at Tobakken gjennemgaaer en
formelig Skole. Ligesom Chineserne endnu parfumere deres Thee,
saaledes tilsætte Tobaksfabrikanterue deres Blade endnu mange
forskjellige Stoffer, der ere bestemte tit at forhøie Lugten og
Smagen. Den Tilsætning, der saaledes gives Bladene, Har faaet
det rigtige Navn af »Sauce", medens Benævnelsen „Beitse"
egentlig ikke kail bruges her, ihvorvel Mange benytte en saadan.
Tilberedningen af Saucen er næsten i enhver Fabrik en
ængstelig opbevaret Hemmelighed. Udtræk af Rosiner, Blommer,
Lakritstræ eller opløst Sukker, Honning, sortyndet Sirup, Hind-
bærsaft, Franskbrændeviin, ja, saagar Malaga osv., anvendes i de
forskjellige Blandinger for at befordre Fermentationen; for at be-
fordre Vellugten tjener Enebær, Thee og Kryderi, ligesom Anis, Fenekel,
Laurbærblade, eller vellugtende Harpirer, som Storar, Benzoe,
Mastix, Aloetræ, kortsagt, nian skulle næsten antage, naar man
læser Anviisningerne, at der ikke niere var noget Stof i Dyre-
eller Planteriget, der ikke lod sig optage i en Tobakssauce. Dog
maa den kraftige, brændte Lugt ved mange Cigarer og deu
ærgerlige Fremtrækning af et eller andet sort Haar lære os, at
Tobaksrøgerne dog imellem endnu træffer Substantser, der ikke
ganske ere ester deres Smag.
Sauceningen eller Beitsningen afTobaksbladeue udføres, enten ved
at Dukkerne dyppes i Vædsken eller stænkes fra Tid til anden
dermed. De undergaae da atter en Gjæring; imellem udføres
Sauceningen sirar ester den første Fermentation, som,foretages lige
efter Indhøsten. Derefter bliver Røgtobakken 'gjort færdig,
thi saasnart Saucen er trængt ind i Bladene, er der ikke andet
tilbage, end at afskære Bladene og tørre dem, naar der skal dannes
Krustobak af dem , eller at spinde dem, llaar der fordres Rulle-
tobak, eller at overgive dem til Cigarfabrikanten, hvis Arbeide
ligeledes kun er reent mekanisk.
Tobakkens Skæring skeer paa lignende Knive, som der i
Landhunsholdningen bruges til Hakkelseskæring.
Spindingen er ogsaa temmelig simpel; Bladene gjores
smidige ved at fugtes med Vand, og af de slettere, itubrukne
Blade dannes det Indvendige, men af de godt vedligeholdte, det
Udvendige af Rullen. Begyndelsen til en saadan Rulle gjores
paa fri Haand, men til den videre Spinding tjener en vandret