ForsideBøgerSelverhverv

Selverhverv

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1872

Forlag: F. Jespersen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 766

UDK: 66(083)

Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.

Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 774 Forrige Næste
263 alene fit Udspring fra Planternes Forskjellighed , men for Største- delen i Bladenes Beskaffenhed, om de ere godt uddannede, godt afrippede og godt tørrede, som Følge af den forudgaaende Be- handling, og derfor er en Udsøgning af det Gode fra det mindre Gode nødvendig. Tobaksfabrikanterne selv gjøre ofte ikke mange Omstændigheder, de røge uden videre de tørrede Blade. Vor fiint uddannede Smag forlanger, at Tobakken gjennemgaaer en formelig Skole. Ligesom Chineserne endnu parfumere deres Thee, saaledes tilsætte Tobaksfabrikanterue deres Blade endnu mange forskjellige Stoffer, der ere bestemte tit at forhøie Lugten og Smagen. Den Tilsætning, der saaledes gives Bladene, Har faaet det rigtige Navn af »Sauce", medens Benævnelsen „Beitse" egentlig ikke kail bruges her, ihvorvel Mange benytte en saadan. Tilberedningen af Saucen er næsten i enhver Fabrik en ængstelig opbevaret Hemmelighed. Udtræk af Rosiner, Blommer, Lakritstræ eller opløst Sukker, Honning, sortyndet Sirup, Hind- bærsaft, Franskbrændeviin, ja, saagar Malaga osv., anvendes i de forskjellige Blandinger for at befordre Fermentationen; for at be- fordre Vellugten tjener Enebær, Thee og Kryderi, ligesom Anis, Fenekel, Laurbærblade, eller vellugtende Harpirer, som Storar, Benzoe, Mastix, Aloetræ, kortsagt, nian skulle næsten antage, naar man læser Anviisningerne, at der ikke niere var noget Stof i Dyre- eller Planteriget, der ikke lod sig optage i en Tobakssauce. Dog maa den kraftige, brændte Lugt ved mange Cigarer og deu ærgerlige Fremtrækning af et eller andet sort Haar lære os, at Tobaksrøgerne dog imellem endnu træffer Substantser, der ikke ganske ere ester deres Smag. Sauceningen eller Beitsningen afTobaksbladeue udføres, enten ved at Dukkerne dyppes i Vædsken eller stænkes fra Tid til anden dermed. De undergaae da atter en Gjæring; imellem udføres Sauceningen sirar ester den første Fermentation, som,foretages lige efter Indhøsten. Derefter bliver Røgtobakken 'gjort færdig, thi saasnart Saucen er trængt ind i Bladene, er der ikke andet tilbage, end at afskære Bladene og tørre dem, naar der skal dannes Krustobak af dem , eller at spinde dem, llaar der fordres Rulle- tobak, eller at overgive dem til Cigarfabrikanten, hvis Arbeide ligeledes kun er reent mekanisk. Tobakkens Skæring skeer paa lignende Knive, som der i Landhunsholdningen bruges til Hakkelseskæring. Spindingen er ogsaa temmelig simpel; Bladene gjores smidige ved at fugtes med Vand, og af de slettere, itubrukne Blade dannes det Indvendige, men af de godt vedligeholdte, det Udvendige af Rullen. Begyndelsen til en saadan Rulle gjores paa fri Haand, men til den videre Spinding tjener en vandret