Selverhverv

345 ikke forskydes, og dette Papiir belægges med et Brædt med Vægt paa. Naar man efter nogen Tids Forlob tager Vægten, Brædtet og det øverste Papiir af og fjerner Bladene, saa staaer Billedet deraf saa udforligt som muligt, paa Papiret, som om det var det fineste Lithographi og aldeles naturtro, med alle Forgreningerne af Bladripperne. Vil man Have et Aftryk, der senere kan coloreres, saa anvendes der Bogtrykkersværte istedetfor Lampesod. Der kan ogsaa erholdes smukke Aftryk, naar der blandes Chromgront med Bomolie i en Overkop, og af Consistents lidt tyndere end Flode'. Denne Farve stryges med en blod Pensel eller en sammenrullet Klud paa tykt Skrivpapur; Bladet lægges med den ru eller aarede Side nedad paa det anstrogne Papiir, det dækkes need et andet Blad Papiir, der trykkes let til, Hvorved enhver Aare, lige til den allermindste, vi! blive overtrnkken med Farven. Det saaledes præparerede Blad lægges, join tidligere, paa Tegnepapur og trykkes let til med Haanden, hvorved der er- holdes et gront, meget smukt og noiagtigt Aftryk af hele Bladet med alle dets Enkeltheder. Skellettering eller Afripning af naturlige Blade. Undersøges et Blad med Opmærksomhed, vil man finde en Mængde fine Trævler og Nipper, som forlænge sig i forstjellige Retninger og danne sædvanlig et samlet Net. Disse Ripper for- grene sig saa fiint udbredt og aaret, at de zarteste ere saa smaa, at de ikke mere kunne sees uden Mikrostop. Mellemrummet mellem disse Aarer er udfyldt med en blod Substants. Cellevævet raadner lettere end de træagtige Trævler, og kan fjernes, naar det behandles rigtigt, Hvorved Nettet bliver tilbage, zartere og smukkere end vore fineste Kniplinger. Saaledes ville vore sædvanlige Blade, naar de stilles ved deres grønne Ådre, der tilsyneladende danner deres Hovedmasse, udvise et zart, Hvidt Skelet, hvilket desuagtet fuldkommen beholder Bladets Form med sit sammenstyngede og aarede Net og Trævleværk, og man kan efter Smag og Behag danne Bouketter, Guirlander og Krandse deraf. Denne Konst kan ikke alene udfores tit Fornoielse, Nytte og Underviisning, men den giver ogsaa Leilighed til et passende Erhverv. Saaledes blev Træ- og Planteblade allerede i Aaret 1645 præparerede konstigt, og denne Konst fremtraadte igjen ved den berømte Amsterdammer Anatom Ruyseh i 1723. Af Du Hamel’s daværende Præparater blev der meddeelt Tegninger til det franste Akademi for Videnstaberne i 1730. Froncis Richoll’s gik endog videre endnu; thi efterat han Havde afrippet et Blad,