Selverhverv
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1872
Forlag: F. Jespersen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 766
UDK: 66(083)
Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.
Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
359
Dele af Tarmene. Det er indvendige Hudagtige Dele af
de dyriske Legemer.
Flere ved Liimkogningen anvendende Stoffer.
Ved Liimkogningen benyttes endnu forfljellige andre Stoffer,
der Her skulle blive nævnte.
1) Alun. Det er et Dobbeltsalt, hvori svovlsuur Leerjord
er chemist forbundet med svovlsuur Kali, Natron eller Ammoniak,
hvorfor der adstilles Kali-Natron- og Ammoniak-Alun. Alunet
indvindes af den saakaldte Alunsteen, idet den ftodes, kaftes r
Vand og bliver liggende nogle Maaneder i indmurede Beholdere
i Vandet, hvorved Alunet udstilles i Krystaller. Denne Frem-
stillingsmaade anvendes ved Alunkogeriet i det Store, Fremgangs-
maaden er anderledes i det Smaa.
Det rene Leer bliver forst gjort porost ved svag Glodning
paa en Heed Ovnplade, pulveriseres derpaa og ophedes indtil
Kogning med fortyndet Svovlsyre. Der opstaaer oploselig svovl-
sum Leerjord og Kiselsyren udstilles. Massen overbeldes med
Hedt Vand, filtreres derpaa, Hvorved Kiselsyren udstilles, men
Filtratet blandes med en Oplosning af svovlsuur Kali, Hvor-
paa Alunet afsætter sig i Krystaller, faasnart Blandingen er
afkjolet.
Alunet krystalliserer i vandklare, regelmæssige Ottekanter, det
er lugtfrit, smager sodlig sammentrækkende, gjor Lakmuspapin
rodt og opløses i 18 Dele koldt og Z Deel kogende Vand. Z
Spiritus er det uoploseligt, i Luften Henfalder det langsomt. Naar
det ophedes, taber det sit Krystallisationsvand, det opblæres og
danner en svampagtig, poros Masse, som sædvanlig kaldes brændt
Alun. Det romerste Alun er af blegrod Farve, rimeligviis paa
Grund af dets vedhængende Zernilte.
2) Borax. Det er et Salt, der findes ved Strandbredden
af nogle Soer i Mellemasien, og indvindes i hine Lande derved,
at Valldet ledes fra disse Soer ind i Gruber, hvori det fordamper
ved Solens Indvirkning, Hvorpaa det tilbageblevne Salt samles.
I renset Tilstand danner Boraxet anseelige, farveløse, gjennemsigtige
fire-, sex- og ottesidede Soiler, der ere tilspidsede i Enden.
Boraret smager i Begyndelsen sødligt, senere bittert, og naar det
Har ligget i fri Lust, overtrækkes det med et hvidt Pulver; op-
hedes det, saa smelter det, blæres op, og forvandles under Tab
af sit Krystallisationsvand, til en hvid, los, poret Masse; ved endnu
større Hede igjen til en glasagtig, ufarvet Substauts, der
ved Afkjøling lidt efter lidt bliver uigjennemsigtig. Boraret