Selverhverv

 408 som intet af Isen. Kjælderen, den sættes Afkjolingskassen behover ikke at staae i i Spisekammeret, og disse Apparater ere allerede begyndt at blive meget almindelige i Hunsboldningerne. Sirup af Sukkerroer. (Efter Prof. Trommer.) Sukkerroerne renses, stæres istykker, kommes i kogende Vand og koges i en Time. Den farvelose Vædste, som der erholdes, beldes af, der kommes endnu en Gang kogende Vand paa Roe- massen og koges | Time, yvorpaa hele Massen heldes gjennem et Klæde og Resten udpresses. Den indvundne Vædste klares med pulveriseret Kridt og inddampes til Sirupeonsistents. Denne Fremgangsmaade anbefales for den simple Arbeider paa Landet, der paa denne Maade erholder en Sirup til Mad, hvis Sukker- gehalt og Værdi langt overgaacr den alnlindelige, i Handelen forekommende, og som kommer til at staae ham langt billigere. Paa et Stykke Jord, 30 Alen langt og 24 Alen bredt, bevoret med Roer, kan der haves et Udbytte af 150—200 Pd. Sirup. Knappenaals- Fabrikation. En af de storste Knappenaalsfabrikker i Amerika drives af Amerikanerne Pin & Comp. i Waterbury Conn. Tidligere bleve Knappenaalene gjorte af Messing; den ringe Fordeel, som dette Fabrikat da indbragte, forte til, at gjore dem af Jern. Samtlige Arbeider i denne Fabrik, nled Undtagelse af For- tinningen og Indpakningen, udfores ved Mastiner. En Knappe- naalsmastine er omtrent faa stor soni en Wheeler-Wilson- Symastine. En Ring opbaspet Staaltraad, som lober ind i Maskinen, hænges paa den; Her afskæres de forsk i den rigtige Længde; derpaa dannes Hovedet paa Naalen ved tre af Mastinen drevne smaa Hammere. Hver Hammer gjor tre Slag. Ved et dreiende Hjul bringes Knappenaalen under en Række smaa File, der tilspidser den. En saadan Maskine gjor 170 Knappenaale færdige i hvert Minut. De blive dyppede i Olie og ere derefter færdige, men smudsede, naar de forlade Mastinen. For at rense dem, kommes de i et Fad, der indeholder Saugspaansmeel. Der- fra fores de i en Kjedel, der indeholder gjennemborede Tinplader.