ForsideBøgerSelverhverv

Selverhverv

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1872

Forlag: F. Jespersen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 766

UDK: 66(083)

Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.

Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 774 Forrige Næste
461 saa bearbeides de vaflede, farvede og udflylledc Sager i fugtig Tilstand med en Slags store Tidsler, Kartetidsler, eller i Mangel deraf med kasserede llldkarter, og presses tilsidst paa ovennævnte Maade. Er det meget fine Merinos eller deslige, der flulle appre- teres, saa fyldes en lille Kjedel med 2| Pot Vand, der tilsættes 5 Lod Gelatine, koges | Time, fortyndes med 5 Potter Vand, og deri bearbeides Toiet i 8 Minutter, bvorpaa det udtrykkes godt og appreteres, idet det udspændes paa en stor Ramme og torres. Uopsprættede fine Toier kunne ogsaa behandles saaledes med Gelatineoplosning, men de maae da stryges. 41) Moirering af farvede Uldtoier. Moireringen bestaaer i at meddele farvede Toier forfljellige ejendommelige Figurer, der holde sig i længere Tid. I tynde Hattepap udflæres forfljellige bolgeformige Figurer, disse lægges paa de farvede og tørrede Toier, og Aabningerne i Pappet fugtes ved Hjælp af en reen Svamp med koldt Vand, hvorpaa de sammenlægges glat, og presses stærkt, helst mellem opvarmede, glatte Iernplader. Dette kan ogsaa anvendes ved Silketøjer og Bomuldstoier. Farvning af Silketøjer. 42) Rensning af de til Farvning bestemte Klædningsstykker, Shavler, Baand etc. Omfarvning af al Slags Silketoi er meget let, naar blot Toiet forud be- handles paa den rigtige Maade. De til Farvning bestemte Silkesager ordnes først efter Farven. En Kobberkjedel eller et Trækar fyldes derefter med Haandvarmt Vand, og for Hvert Pd. Silke tilsættes 1 Lod Soda og 8 Lod Hvedeklid, Toiet kommes deri, bearbeides i | Time, optages, udskylles og kommes i en Kjedel med blødt Vand, som koges, og for hvert Pd. Silke tilsættes 4 Lod Marseillesæbe, opløst i Hedt Vand; de lyse, hvide og rosafarvede Toier koges deri i 15—20 Minutter, optages, afflylles og farves. Tilsættes der derefter noget Sæbe, saa kan de morkere Farver koges i den samme Vædfle. For at fjerne de Pletter, der imellem komme paa Silketøjer af Syrer, maa et Kar fyldes med Haandvarmt Vand, hvori der kommes saa meget Svovlsyre, at det antager en stærk eddikesum Smag, Silketoiet bearbeides deri i 15 Minutter, optages, udskylles godt og farves. Den rastende Lyd ved farvet Silketoi. Der er en Ejendommelighed ved Silkefarveriet, og det er den raslende eller knittrende Lyd, som nogle Farver frembringe derpaa, naar det trykkes eller bevæges. Man Har saaledes raslende og ikke rastende