Selverhverv
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1872
Forlag: F. Jespersen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 766
UDK: 66(083)
Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.
Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
461
saa bearbeides de vaflede, farvede og udflylledc Sager i fugtig
Tilstand med en Slags store Tidsler, Kartetidsler, eller i Mangel
deraf med kasserede llldkarter, og presses tilsidst paa ovennævnte
Maade.
Er det meget fine Merinos eller deslige, der flulle appre-
teres, saa fyldes en lille Kjedel med 2| Pot Vand, der tilsættes
5 Lod Gelatine, koges | Time, fortyndes med 5 Potter Vand,
og deri bearbeides Toiet i 8 Minutter, bvorpaa det udtrykkes godt
og appreteres, idet det udspændes paa en stor Ramme og torres.
Uopsprættede fine Toier kunne ogsaa behandles saaledes med
Gelatineoplosning, men de maae da stryges.
41) Moirering af farvede Uldtoier. Moireringen
bestaaer i at meddele farvede Toier forfljellige ejendommelige
Figurer, der holde sig i længere Tid. I tynde Hattepap udflæres
forfljellige bolgeformige Figurer, disse lægges paa de farvede og
tørrede Toier, og Aabningerne i Pappet fugtes ved Hjælp af en
reen Svamp med koldt Vand, hvorpaa de sammenlægges glat, og
presses stærkt, helst mellem opvarmede, glatte Iernplader. Dette
kan ogsaa anvendes ved Silketøjer og Bomuldstoier.
Farvning af Silketøjer.
42) Rensning af de til Farvning bestemte
Klædningsstykker, Shavler, Baand etc. Omfarvning
af al Slags Silketoi er meget let, naar blot Toiet forud be-
handles paa den rigtige Maade.
De til Farvning bestemte Silkesager ordnes først efter
Farven. En Kobberkjedel eller et Trækar fyldes derefter med
Haandvarmt Vand, og for Hvert Pd. Silke tilsættes 1 Lod Soda
og 8 Lod Hvedeklid, Toiet kommes deri, bearbeides i | Time,
optages, udskylles og kommes i en Kjedel med blødt Vand, som
koges, og for hvert Pd. Silke tilsættes 4 Lod Marseillesæbe,
opløst i Hedt Vand; de lyse, hvide og rosafarvede Toier koges deri
i 15—20 Minutter, optages, afflylles og farves. Tilsættes der
derefter noget Sæbe, saa kan de morkere Farver koges i den
samme Vædfle. For at fjerne de Pletter, der imellem komme
paa Silketøjer af Syrer, maa et Kar fyldes med Haandvarmt
Vand, hvori der kommes saa meget Svovlsyre, at det antager en
stærk eddikesum Smag, Silketoiet bearbeides deri i 15 Minutter,
optages, udskylles godt og farves.
Den rastende Lyd ved farvet Silketoi. Der er en
Ejendommelighed ved Silkefarveriet, og det er den raslende eller
knittrende Lyd, som nogle Farver frembringe derpaa, naar det
trykkes eller bevæges. Man Har saaledes raslende og ikke rastende