Selverhverv
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1872
Forlag: F. Jespersen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 766
UDK: 66(083)
Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.
Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
462
Farver, og denne Lyd fremkommer ved Syrers Indvirkning pad
Tviet. Alle hvide, farvede Silketsier ere raslende, naar der i det
sidste Bad tilsættes fri Syre, eller svage svovl- eller saltsyrede
Vædster. Der maa altfaa tages Hensyn til, om Silketøjet flat
rasle eller ikke.
43) Rosa for 5 Pd. Silketoi etc. En Kobberkjedel, en
Steen- eller Porcellainstaal fyldes med reent, stærkt haandvarmt
Vand, der tilsættes saa megen Fuchsin, som der udfordres til
den onskede lysere eller mørkere Rosafarve, Silketoiet kommes
deri, trækkes om deri og bearbejdes dernied i 15—20 Minutter,
optages, asvrides og udskylles. Til den mørkeste Rosafarve bruges
1 Lod flydende Anilinfarve til hver 1| Pot Vand, men det til-
raades, aldrig at farve med for lidt Farvevædfle.
44) Carmoisin for 5 Pd. Silketoi etc. Til Carmoisin
tages mere Farve, end til Nr. 43.
45) Rosa for 5 Pd. Silketoi etc. En Kobberkjedel eller
et Fyrretræes Kar fyldes med koldt Vand, der tilsættes | Pa-
reen Eddikesyre og en Afkogning af noget Ammoniak - Cochenille,
see Nr. 14, Toiet, der er udblødet i koldt Vand og aftrykket,
kommes deri og bearbejdes, til det har antaget den ønskede Rosa-
sarve, optages og aftrykkes. Vil man Have en blaaagtig Rosa,
tilsættes der nieget lidt Jndigocarmin til Rosabadet. Det paa
den første Maade farvede Tøi oplives paa følgende Maade :
Et Kar fyldes med reent, koldt Vand, tilsættes | Pd. reen
Eddikesyre og nogle Draaber Ammoniak - Cochenille, og deri
trækkes Toiet 10 Gange om. Dette Silketoi rasler efter
Farvningen.
46) Høirodt for 5 Pd. Silketoi etc.
a) Tinopløsningen. I en glaseret Steenkrukke kommes
4 Pd. Saltsyre til 22 Graders Styrke efter Veaum6 og 2 Pd.
Salpetersyre til 36 Grader. Krukken sættes i koldt Vand, og i
denne Syrevædske opløses 1 Pd. reent Tin, idet de i Handelen
forekommende smaa Tinstænger boies kjædeformig ind i hinanden,
hvorpaa de enkelte Led sænkes lidt efter lidt deri.
b) Afkogningen af Cochenillen. Afkogningen steer
Dagen for Farvningen, idet en lille Tinkjedel fyldes med Vand,
som koges og tilsættes den ftiit malede Houäuras - Cochenille,
der koges i 1 Time. Derpaa tilsættes for Hvert Pd. Cochenille
12 Lod stintstodt, renset Viinsteen og koges i | Time.
c) Farvningen. En Kobberkjedel fyldes med stærkt
Haandvarmt Vand, tilsættes 15 Lod i Hedt Vand opløst Marseille-
sæbe og 8 Lod Orleans, omrores, Toiet bearbejdes i { Time
deri, optages og udstylles. En Steenkrukke fyldes med Haand-
varmt Vand, tilsættes 2 Pd. 3 Lod Tinoplosning og 1 Pd.