Selverhverv
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1872
Forlag: F. Jespersen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 766
UDK: 66(083)
Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.
Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58) Lyoner-Sort for 5 Pd. Silketøj etc. Silketoict
beitses forst i en 5 Grader stærk eddikesuur Zernopløsning efter
Seaumé, idet det bliver Natten over deri, optages, udskylles, og
farves gunlt i et Kar med Haandvarnit Vand, der tilsættes et
Afkog af 2| Pd. Cuba - Gunltræ og 1| Pd. Ellebark, det be-
arbejdes 20—30 Minutter deri, optages, afvrides, og kommes i en
Kjedel med Haandvarmt Vand, hvori der kommes et Afkog af 4
Pd. Campeche - Blaatræ og f Pd. Marseillesæbe. Det bearbejdes
1 Time deri under stigende Hede til 70 Grader Reaumur, optages
og udskylles. Jstedetfor Guultræ kan der ogsaa bruges Qvercitron-
bark, Farven bliver da dybere sort, men Toiet ikke saa blødt.
Eddikesuur Jernopløsning. I en iille, reen Træ-
tønde kommes Oleddike, og deri Heldes endeel Jernstilspaan^r af
reent Smedejern; de omrores imellem, og det staaer faaledes i 6
Dage; Eddiken heldes fra Spaanerne, men fyldes atter i Tønden
og staaer i 14 Dage, hvorpaa man har erholdt en rødagtig
Vædske af en egen Lugt og af 6—8 Grader Beaum^'s Styrke.
Den kan fortyndes med Vand, og beholder altid sin Krast, men
taber ved Bruget i Mængde.
59) ?E gte Graat for Silketoi. Et Kar fyldes med
koldt Vand og tilsættes eu Afkogning af 2 Lod stødte Aleppo-
Galæbler og 4 Lod Svovlsyre, Tøiet trækkes 12—15 Gange
derigjennem og udskylles godt. Farven kan nuaneeres paa mange
Maader, naar det efter Graafarvningen aluneres med 15
Lod Alun og farves derefter i haandvarmt Vand med Til-
sætning af noget Gnul-, Vlaa- og Rødtræafkogning i forfljellige
Forhold.
60) Filn Modefarve for Silketøj. Reent, Haandvarmt
Vand tilsættes saa megen Svovlsyre, tit Vædsken antager en
eddikesuur Sluag, hvorpaa der tilsættes en Oplosning af noget
Jndigocarmin og Ammoniak - Cochenille, see Nr. 14, samt en
Afkogning af noget Berberitsrod, Tøiet bearbejdes 20—30
Minutter deri, optages, afvrides, men afstylles ikke. Ved mindre
eller mere af de forskjellige Farvestoffer, opnaaes rødlige, blaaagtige
eller guulagtige Modefarver.
61) Modefarve for Silketøj. Denne Farve kan frem-
stilles i mange Nuancer. Tøiet allineres med 8 Lod Alun før
hvert Pd. Silke, afvrides og farves, idet det kommes i Haand-
varmt Vand, tilsat £ Pd. Alun, opløst i hedt Vand, og alt efter
den Nnanee, der ønskes, tilsættes noget Afkog af Indigoearmin
og Guultræ, Tøiet bearbeides i 15—20 Minutter deri, mørknes
med uoget Blaa- og Rødtræafkogning, optages og afffylles.
62) Chamois, Maisfarve, Gazellefarv e for
Silketoi. Denne Farve kan leveres i mange Nuancer. Stærkt
Selverhverv. (30)