ForsideBøgerSelverhverv

Selverhverv

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1872

Forlag: F. Jespersen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 766

UDK: 66(083)

Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.

Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 774 Forrige Næste
MM ■G 466 Haandvarmt Vand tilsættes noget alkalisk Orleansafkog, Toiet kommes deri, trækkes 15—20 Gange derigjennem, optages og as- skylles. Morkere Nuancer aluneres svagt efter Farvningen med Orleans, afskylles og farves i Haandvarmt Vand, med Tilsætning af noget Guul- og Rodtræafkog. Alkalisk Orleans. 5 Potter Vand koges i | Time med I Pd. Brasiliansk Orleans og 1 Pd. krystalliseret Soda og op- bevares paa Flasker. 63) Appretering af det farvede Silketoi, Baand, Shavler etc. Til 20—25 Alen Silketoi stodes 2 Lod bedste Senegalgummi flint, oplofes i J Pot hedt Vand, og sies gjennem Lærred. En Porcellainskaal fyldes med saa meget koldt Vand, som 'udfordres til Udblødningen, den oploste Gummi blandes deri, Toiet komnles deri, bliver der nogle Minutter, optages, udtrykkes og stryges med et Strygejern, eller spændes i Rammer. Har man forikjellige Farver, maae de lyseste appreteres forst, og derefter de morkere. Vil man anvende Rammer, gjores disse af Trælister, der ere til at skyde ud og ind og sonl ere besiaaede med Bændler; Toiet heftes fast deri, Rammerne spændes ud, Toiet overstryges paalangs ved Hjælp af en Svamp med Gummivaudet, og det torres helst i Varmen. træ. der paa tørt paa 64) Udkogning af de forskjellige Sorter Farve- Det er rigtigst, altid at Have Farvetræudkogning i Behold; bruges Blaa-, Gltul- og Rodtræ. En Kobberkjedel sættes Ilden, og for hver 10 Potter Vand tilsættes 2 Pd. bedste raspede Træ, det koges i en Time, sies gjennem Lærred, Resten kommes 5 Potter Vand, der koges ligesaa længe, sammen i det Forste, og hver Farve for sig opbevares L 4 sies til Brug. Der kan let findes, hvormeget Farve, der skal bruges Hver Gang. 65) Farvning og Blegning af Bomnld, Bomulds- toi, Hørgarn, Lærred og Klæder. Bomuldsgarnet bindes i Dukker, hver paa | Pd., de dreies hver især sanimen og slynges alle i en Kjæde, Hvorpaa de koges f Time, optages, afvrides og ere da færdige til Farvning. De hvide, vævede Tøier koges f Time i Vand, hvori der for Hvert Pd. er tilfat 1 Lod Soda. De til Farvning bestemte Tøier behandles paa samme Maade. Er der Pletter paa Toi, der skal omfarves, maa det, efterat være kogt i Soda- vandet, kommes i et Kar med Haandvarmt Vand, hvori der er tilsat saa megen engelsk Svovlsyre, til det har en skarp, eddike- sum Smag, det bearbeides | Time deri, optages, afvrides godt, og afskylles gjentagende.