Selverhverv
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1872
Forlag: F. Jespersen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 766
UDK: 66(083)
Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.
Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
MM
■G
466
Haandvarmt Vand tilsættes noget alkalisk Orleansafkog, Toiet
kommes deri, trækkes 15—20 Gange derigjennem, optages og as-
skylles. Morkere Nuancer aluneres svagt efter Farvningen med
Orleans, afskylles og farves i Haandvarmt Vand, med Tilsætning
af noget Guul- og Rodtræafkog.
Alkalisk Orleans. 5 Potter Vand koges i | Time med
I Pd. Brasiliansk Orleans og 1 Pd. krystalliseret Soda og op-
bevares paa Flasker.
63) Appretering af det farvede Silketoi, Baand,
Shavler etc. Til 20—25 Alen Silketoi stodes 2 Lod bedste
Senegalgummi flint, oplofes i J Pot hedt Vand, og sies gjennem
Lærred. En Porcellainskaal fyldes med saa meget koldt Vand,
som 'udfordres til Udblødningen, den oploste Gummi blandes deri,
Toiet komnles deri, bliver der nogle Minutter, optages, udtrykkes
og stryges med et Strygejern, eller spændes i Rammer. Har man
forikjellige Farver, maae de lyseste appreteres forst, og derefter de
morkere. Vil man anvende Rammer, gjores disse af Trælister,
der ere til at skyde ud og ind og sonl ere besiaaede med Bændler;
Toiet heftes fast deri, Rammerne spændes ud, Toiet overstryges
paalangs ved Hjælp af en Svamp med Gummivaudet, og det
torres helst i Varmen.
træ.
der
paa
tørt
paa
64) Udkogning af de forskjellige Sorter Farve-
Det er rigtigst, altid at Have Farvetræudkogning i Behold;
bruges Blaa-, Gltul- og Rodtræ. En Kobberkjedel sættes
Ilden, og for hver 10 Potter Vand tilsættes 2 Pd. bedste
raspede Træ, det koges i en Time, sies gjennem Lærred,
Resten kommes 5 Potter Vand, der koges ligesaa længe,
sammen i det Forste, og hver Farve for sig opbevares
L 4
sies
til Brug. Der kan let findes, hvormeget Farve, der skal bruges
Hver Gang.
65) Farvning og Blegning af Bomnld, Bomulds-
toi, Hørgarn, Lærred og Klæder.
Bomuldsgarnet bindes i Dukker, hver paa | Pd., de
dreies hver især sanimen og slynges alle i en Kjæde, Hvorpaa de
koges f Time, optages, afvrides og ere da færdige til Farvning.
De hvide, vævede Tøier koges f Time i Vand, hvori der for
Hvert Pd. er tilfat 1 Lod Soda. De til Farvning bestemte
Tøier behandles paa samme Maade. Er der Pletter paa
Toi, der skal omfarves, maa det, efterat være kogt i Soda-
vandet, kommes i et Kar med Haandvarmt Vand, hvori der
er tilsat saa megen engelsk Svovlsyre, til det har en skarp, eddike-
sum Smag, det bearbeides | Time deri, optages, afvrides godt,
og afskylles gjentagende.